Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
I 3. kvartal blev der fundet mange danske frugter og grønsager uden rester, kan man læse i Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttets rapport fra 3. kvartal 2018. (Foto: Colourbox)

Pesticidrester i kosten 2018 - 3. kvartal

Resultaterne fra pesticidkontrollen fra 3. kvartal 2018 viser blandt andet fund pesticidrester, der er sundhedsmæssigt uacceptable, i fem prøver.

Afrapporteringen af 3. kvartal 2018 omfatter resultaterne fra 534 konventionelle eller økologiske stikprøver og mistankestikprøver af frisk og dybfrossen frugt og grønsager, forarbejdede produkter og kød.

I kvartalsrapporten indgår resultater for prøver, der både er udtaget som repræsentative for det danske marked (stikprøver) og prøver udtaget på grund af mistanke.


Én eller få stikprøver

Rapporten viser resultaterne af de enkelte afgrøder fra de enkelte producentlande. Det fremgår, hvor mange prøver der er undersøgt, antal prøver uden påviste rester, antal med påviste rester under MRL og antal med rester over MRL.

Der er ingen informationer om, hvilke midler, der er tale om, og hvor højt indholdet af eventuelle rester er, kun når der er tale om overskridelser af MRL-værdien.

En udfordring er, at der i mange af afgrøderne kun tale om én eller ganske få stikprøver, derfor skal tallene tages med forbehold.


Fem prøver med sundhedsrisiko

I fem af prøverne fra 3. kvartal 2018 – to prøver af mango, én af papaya og én af longkong (longan eller langsat) fra Thailand samt én prøve af mango fra Uganda – blev der fundet indhold af pesticidrester, der er sundhedsmæssigt uacceptabelt.

Som en konsekvens blev produkterne trukket tilbage fra markedet, og advarsler sendt via EU’s advarselssystem for foder og fødevarer, RASFF.


Danske produkter uden rester

I 3. kvartal 2018 er der følgende danske produkter uden fund af rester:

  • Blomkål (5 prøver).
  • Blomme (5 prøver).
  • Broccoli, økologisk (1 prøve).
  • Broccoli (1 prøve).
  • Estragon (økologisk) (1 prøve).
  • Hindbær (1 prøve).
  • Jordbær (1 prøve).
  • Kartoffel (8 prøver).
  • Kartoffel, ny (5 prøver)
  • Majs (1 prøve).
  • Portobello, frisk (2 prøver).
  • Rabarber (3 prøver).
  • Rødbede (1 prøve).
  • Salat (4 prøver).
  • Salat, iceberg (1 prøve).
  • Timian, økologisk (1 prøve).
  • Æble (8 prøver).
  • Ærter med bælg (4 prøver).
  • Ærter uden bælg (4 prøver).


Stikprøver med fund under grænseværdien


I gruppen, hvor der er fundet indhold af rester under grænseværdien (MRL), er der:

  • Agurk (70 procent / 10 prøver).
  • Gulerod (10 procent / 10 prøver).
  • Jordbær (75 procent / 20 prøver).
  • Løg (100 procent / 1 prøve).
  • Pastinak (100 procent / 1 prøve).
  • Pære (12,5 procent. / 8 prøver).
  • Solbær (100 procent / 1 prøve).
  • Tomat (12,5 procent / 8 prøver).


Stikprøver med fund over grænseværdien


Der er ikke fundet indhold af rester over grænseværdien (MRL) i dansk frugt og grønt.

Kvartalsrapporten kan læses her.


 


Tagget med Plantebeskyttelse