Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Miljøstyrelsen justerer nu grænseværdien for stoffet chlorothalonil-amidsulfonsyre i drikkevand til det normale niveau, idet ny undersøgelse viser, at stoffet ikke skader arveanlæggene. (Foto: Colourbox)

Pesticidrest skader ikke arveanlæggene

Ny undersøgelse viser, at chlorothalonil-amidsulfonsyre ikke, som først frygtet, skader arveanlæggene.

Der er ikke en særlig sundhedsrisiko ved pesticid-nedbrydningsproduktet chlorothalonil-amidsulfonsyre. Det viser nye studier af stoffet udført af kontraktlaboratorier for producenten Syngenta.

På den baggrund har DTU Fødevareinstituttet opdateret den sundhedsmæssige vurdering af chlorothalonil-amidsulfonsyre.

Miljøministeriet ændrer snarest muligt drikkevandsbekendtgørelsen, så kvalitetskravet for stoffet hæves fra 0,01 mikrogram pr. liter til det generelle krav for pesticider på 0,1 mikrogram pr. liter i drikkevand. Det skriver Miljøstyrelsen i et nyhedsbrev.

Undersøgelsen viser, at chlorothalonil-amidsulfonsyre ikke giver skader på arveanlæggene, og at det er derfor ikke nødvendigt at fastholde det særligt lave kvalitetskrav. Det vil fortsat være et krav, at vandforsyningerne skal kontrollere for stoffet.


Grænseværdi sat ekstra lavt

Miljøstyrelsen informerede tilbage i april 2019 alle landets kommuner om, at drikkevand hurtigst muligt skulle testes for chlorothalonil-amidsulfonsyre.

Det skete efter fund af stoffet i drikkevand og efter, at en sundhedsmæssig vurdering af stoffet viste, at det ned til en grænseværdi på 0,01 mikrogram pr. liter ikke kunne afvises, at det kunne skade arveanlæggene og derfor være sundhedsmæssigt problematisk at indtage vandet.

For at kunne bekræfte eller afkræfte om stoffet var sundhedsfarligt, skulle der laves flere undersøgelser. Resultatet foreligger nu og viser, at chlorothalonil-amidsulfonsyre er mindre farligt end først antaget, skriver Miljøstyrelsen.


Fakta om clorothalonil

  • Chlorothalonil har været godkendt i Danmark i perioden fra 1982 til 2000 som svampemiddel i hvede, kartofler, ærter, løg, porrer, solbær, ribs og jordbær på friland samt agurker og prydplanter på friland og i væksthus.
  • I EU er det i marts 2019 vedtaget, at stoffet ikke længere er godkendt, og anvendelsen skal derfor ophøre inden for maksimalt 18 måneder i lande, der havde godkendte midler med stoffet.
  • Chlorothalonil har ikke været godkendt til træbeskyttelse i Danmark, men det kan have været lovligt anvendt i mindre omfang som biocid i træmaling og bundmaling til både. Disse anvendelser var tidligere ikke godkendelsespligtige. Stoffet er ikke ansøgt inden for fristen efter biocidreglerne i EU, og alle biocidanvendelser blev forbudt i 2011.


 


Tagget med Plantebeskyttelse