Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
I Holland er frugtavlere og gartnere bekymrede for, at fremtiden byder på manglende arbejdskraft fra Østeuropa, hvor lønningerne er stigende, og hvor politikerne gør en indsats for at få arbejderne til at blive i hjemlandet (Foto: Colourbox)

Østeuropæiske arbejdsmigranter bliver hjemme

Arbejdsmigration fra Østeuropa til det vestligste Europa forventes at falde.

Økonomien i Østeuropa kører i fuld fart. Det giver mangel på arbejdskraft, og resultatet er kraftig lønvækst i de østeuropæiske lande.

Eksempelvis er mindstelønnen i løbet af de sidste fire år steget med 40 procent i Polen, med 65 procent i Bulgarien og med ikke mindre end 140 procent i Rumænien. Til sammenligning steg mindstelønnen i Holland med mindre end ni procent i samme periode.

Det skriver den hollandske frugtorganisation NFO i et nyhedsbrev på baggrund af oplysninger dels fra den hollandske bank ABN Amro, dels fra Economist Intelligence Unit, EIU, der er en forsknings- og analyseafdeling i The Economist Group – et søsterselskab til avisen The Economist


Indkomsten i Polen, Bulgarien og Rumænien sammenlignet med Holland stiger stærkt. Søjlerne viser gennemsnitlig vækst i realløn som procent ændring pr. år. Tal for 2019 og 2020 er prognosetal. Kilde: Economist Intelligence Unit, EIU.


Afstand og sprog betyder noget

Den faldende forskel mellem lønninger i Østeuropa og Vesteuropa vil reducere incitamentet for østeuropæere til at søge arbejde uden for deres hjemland.

Yderligere faktorer der kan få arbejdsmigrationen til at falde i forhold til visse lande er dels afstanden fra lande som Polen, Rumænien og Bulgarien, dels sprogbarrieren. Østeuropæiske arbejdsmigranter foretrækker lande som Tyskland og Østrig, hvor mindstelønnen er sammenlignelig med Holland.

Mange østeuropæiske lande laver desuden politiske foranstaltninger for at få arbejdsstyrken til at blive i hjemlandet. I Polen betaler ansatte under 26 år for eksempel ikke indkomstskat, skriver NFO.


Polsk regering lokker


Den polske regering henvender sig aktivt til polske arbejdstagere i udlandet for at få dem hjem til job. Og det går ud over lande som f.eks. Holland, hvor den østeuropæiske arbejdskraft er en nødvendighed for at besætte ledige stillinger.

I Holland er der p.t. stor mangel på arbejdskraft. Tal fra andet kvartal af 2019 viser, at der i gennemsnit var 93 ledige stillinger pr. 100 arbejdsløse mod 88 i første kvartal.

Antallet af ledige stillinger i Holland nåede også et nyt rekordhøjt niveau i andet kvartal med 284.000. Ledighedsfrekvensen, det vil sige antal ledige stillinger pr. tusinde job, er højere end i 2008, skriver NFO.