Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Afdelingschef Stina B. Nielsen, t.v., og advokat Ann-Britt Sørensen, Dansk Retursystem, fortalte på et informationsmøde om de nye pantregler på emballager til juice, most og saft. De opfordrede også til hurtigst muligt at tilmelde sig pantsystemet, så Dansk Retursystem har tid til at hjælpe hver enkelt. (Foto: Annemarie Bisgaard)

Kom godt i gang med pantmærket

De nye regler for pant på juice-, most- og saftflasker, der træder i kraft 1. november, blev gennemgået på et møde for frugtavlere og mosterier.

I Danmark har der været pant på flasker siden 1942. Panten er senere udvidet til at omfatte alle emballager til øl, kulsyreholdige læskedrikke, alkoholsodavand, kildevand, icetea samt visse cider- og energidrikke.

Hidtil har der ikke været pant på emballager til f.eks. juice, most og saft. Men det kommer der nu. Nye regler om pant gør det nemlig lovpligtigt for frugtavlere og mosterier at sætte pantmærke på flasker med most, saft og juice fra 1. november 2019.

De nye pantregler har givet anledning til en række spørgsmål, og derfor arrangerede Dansk Gartneri et informationsmøde om det nye pantsystem i samarbejde med Dansk Retursystem for alle interesserede i Odense den 20. maj.

Ved at lægge pant på emballagerne, får de en værdi, selv om de er tomme. På den måde kan man undgå, at emballagen smides i skraldespanden eller havner i naturen til skade for miljøet. Genbrug af glas og plast sparer også energi og råstoffer.


Seniorkonsulent Anne Fabricius, Dansk Gartneri, havde arrangeret informationsmødet for avlere og mosterier om den nye pantbekendtgørelse i samarbejde med Dansk Retursystem. Foto: Annemarie Bisgaard.


Høj genanvendelse

Dansk Retursystem håndterer i forvejen mange produkter og hjælper mange forskellige typer af virksomheder lige fra helt små hobbyvirksomheder til de store bryggerier.

- Vi er gearet til, at reglerne skal tilpasses hver enkelt kunde. Derfor skal vi nok hjælpe også jer godt på vej med den nye lovgivning, indledte advokat Ann-Britt Sørensen, Dansk Retursystem, der er en privat, non-profit virksomhed ejet af bryggeriindustrien og reguleret af pantbekendtgørelsen.

- Analyser viser, at man opnår langt bedre genanvendelse med et pantsystem end ved at bruge renovationssystemet til plast og glas. 9,5 dåser/flasker ud af 10 bliver faktisk til nye flasker/dåser igen. Så det er en meget høj genanvendelsesprocent takket være pantmærket.

- Desuden synes forbrugerne, at pant giver god mening. De afleverer gerne emballagen, fordi de får pantpengene igen, og fordi de gerne vil være med til at passe på miljøet, supplerede afdelingschef Stina B. Nielsen.


Fra den 1. november 2019 skal alle most-, saft- og juiceflasker/dåser bære pantmærke. For at undgå madspild må butikkerne i en overgangsperiode sælge flasker uden pantmærke, hvis de er indkøbt inden 1. november. Når systemet er fuldt implementeret, kommer der 55 mio. flere emballager i retursystemet om året. Det svarer til fem procent af den mængde, som Dansk Retursystem håndterer. Foto: Annemarie Bisgaard.

Primær og sekundær mærkning

Man kan vælge mellem to typer pantmærkning: Primær mærkning og sekundær mærkning. Ved primær mærkning er pantmærket trykt direkte ind i produktets egen etiket. Sekundær mærkning er en selvklæbende pantetiket, som man køber hos Dansk Retursystem.

- Når der kommer pant på saft og juice, skal der også stregkoder på produkterne ud over pantmærket. Hvis der allerede er stregkode på varen, kan man godt nøjes med at sætte det lille selvklæbende pantmærke på i forbindelse med stregkoden, sagde Ann-Britt Sørensen og viste, hvordan det gøres ved sekundær mærkning.

- Hvis I ikke har anvendt stregkode tidligere, kommer I til det nu. Stregkoden gemmer på alle informationerne om både indhold og emballage. Dansk Retursystem skal kende stregkoden, så vi kan genkende den, når forbrugeren har kørt emballagen igennem flaskeautomaten.


Der blev lyttet intenst til de nye regler for pantmærkning og stillet en byge af spørgsmål fra informationsmødets 25 deltagende frugtavlere og mosterier. Foto: Annemarie Bisgaard.


Materiale og volumen – og dispensationer

Bekendtgørelsen omfatter emballager med et rumindhold på under 20 liter. Det betyder, at emballager over 20 liter ikke skal have pantmærke på.

Dog er der en undtagelse: Ikke-drikkeklare saftprodukter i emballage med et rumindhold på over 4,9 liter skal ikke have pantmærke. Det samme gælder puré og mos på flaske/glas, da det ikke er en drikkevare.

- Desuden kan producenter af bag-in-box søge dispensation. Det samme gælder små emballager under 125 ml. Her kan I kontakte Dansk Retursystem, så skal vi nok hjælpe jer med en dispensationsansøgning, sagde Stina B. Nielsen.


Særlige muligheder

Der findes særlige muligheder for tilmelding, som under bestemte vilkår giver mulighed for visse ændringer uden nytilmelding.

Tilmelding som lejlighedsbryg betyder, at man kan tilmelde emballage efter eget valg med en specifik volumen og form. Ved tilmelding tildeles flasken én stregkode, og herefter kan den pågældende flaske med pågældende stregkode bruges til flere smagsvarianter/produkttyper.

Det vil sige, at emballage og stregkode er den samme, men etiket og indhold kan variere.  Det er interessant evt. i en opstartsfase, hvor man har brug for kun at producere meget små mængder af nye varianter. Indhold og etiket er altså efter eget valg.

Der må højst produceres 10.000 styk pr. stregkode. Der skal ske en gentilmelding af emballagen med en ny stregkode, hvis man ønsker at fortsætte med lejlighedsbryg, når der er produceret 10.000 styk. Man må højst producere sammenlagt 20.000 stk. lejlighedsbryg om året uanset antallet af stregkoder.


Vores pantetiket til sekundær mærkning kan tåle både, varme, kulde og frost, så man skal ikke være bekymret for, om de falder af, sagde Ann-Britt Sørensen.



Grundgebyr


Prisen for at tilmelde det første produkt til pantmærkning er et grundgebyr 2.000 kroner plus moms. Indenfor samme kalenderår kan man tilmelde alle de produkter, man vil, til den pris.

I det følgende kalenderår, skal man kun betale et nyt grundgebyr, så frem man tilmelder nye produkter. Gebyret går til at dække håndtering af de tomme emballager.

- Derfor kan det godt betale sig at overveje, hvilke produkter, man forventer at komme til at lave det/de kommende år, så man kan slippe for et nyt grundgebyr. I princippet kan man tilmelde alle de produkter, man tror man kommer til at producere, lød det fra Stina B. Nielsen.


Gebyrsatser

Prisen for pant afhænger primært af emballagematerialet og volumen, men etiket-materialet og den lim, etiketten er klistret på med, kan også have betydning for prisen. En almindelig papiretikette giver ikke noget ekstra gebyr.

Generelt er glas dyrere end plast, fordi det er tungt og ikke kan komprimeres. En oversigt over gebyrsatser for 2019 findes her. Eksempelvis er gebyret (primær mærkning) for en 0,75 liters glasflaske 67 øre, mens det for en 0,75 liters plastflaske er 18 øre.

Hvis der vælges sekundær mærkning, vil de tilsvarende gebyrsatser være henholdsvis 57 øre (glas) og 17 øre (plast).


Mange spørgsmål blev afklaret, så frugtavlere og mosterier er klar til at implementere det nye pantsystem på most, juice og saft. Foto: Annemarie Bisgaard.


Hvad gør jeg?

  • Gå ind på www.danskretursystem.dk og klik på fanen ’Importør og producent’. Her kan du tilmelde din virksomhed.'
  • Herefter modtager du et login fra Dansk Retursystem.
  • Når du har besluttet, om du vil anvende primær eller sekundær mærkning, er du klar til at tilmelde alle dine produkter.
  • Der skal sendes prøver ind af alle emballage- og etikettyper til Dansk Retursystem.
  • Når Dansk Retursystem har godkendt emballagen, oprettes en registrering, og du får som producent et bevis. Herefter kan du bestille pantmærker eller licens til at trykke på etiketter.
  • Rådgivere i Dansk Retursystems Emballagetilmelding hjælper gerne. Ring på telefon 43 32 32 32 eller skriv på emballagetilmelding@danskretursystem.dk
  • En emballagetilmelding kan i bedste fald gøres på 14 dage. Første gang tager det dog længere tid.


Læs mere