Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Et maksimum på 28 kilo kobber pr. hektar må de næste syv år anvendes i planteproduktionen i EU, i de lande, hvor kobber er tilladt som plantebeskyttelsesmiddel. Kobber er virksomt mod en lang række svampesygdomme, f.eks. skurv i æbler og meldug i vin. Kobber er ikke tilladt som plantebeskyttelsesmiddel i Danmark. (Foto: Annemarie Bisgaard)

Kobber tilladt i EU i syv år endnu

EU-Kommissionen har forlænget tilladelsen til brug af kobber som plantebeskyttelsesmiddel frem til og med 2025.

I december 2018 blev det i Europa-Kommissionen besluttet at forlænge tilladelsen af kobber som plantebeskyttelsesmiddel i syv år, fra 1. januar 2019 til 31. december 2025.

Det blev samtidig bestemt, at der kun må tilføres en begrænset mængde, nemlig 28 kilo pr. hektar i de syv år – det vil sige fire kilo pr. hektar pr. år.

Oprindeligt var det planen, at brugen af kobber til plantebeskyttelse i EU skulle ophøre med virkning fra 31. januar 2019, men kommissionen har accepteret forslag fra medlemsstater om en forlængelse i syv år.

De enkelte medlemslande kan selv beslutte, om kobber skal være tilladt. I Danmark er kobber ikke tilladt til plantebeskyttelsesformål.

Læs mere her og her.

 


Tagget med Plantebeskyttelse