Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Rubion er navnet på den nye belgiske jordbærplukkerobot, der vises frem på Fruit Logistica 6.-8. februar i Berlin (Foto: Octinion)

Jordbærplukkerobot på Fruit Logistica

Verdens første selvkørende jordbærplukkerobot præsenteres i denne uge på Fruit Logistica i Berlin.

På den årligt tilbagevendende Berlin-messe Fruit Logistica, der i år løber af staben 6.-8. februar, præsenteres en selvkørende robot til jordbærplukning i tabletop-systemer – både i tunnel og væksthus.

Det er det belgiske firma Octinion fra Leuven, der efter fem års udviklingsarbejde, markedsfører den innovative nyhed som et kommercielt produkt.

Robotten kører selv ned gennem jordbærrækken, plukker de modne bær uden stødpletter og placerer bærret i en bakke. Det skriver firmaet på sin hjemmeside.

Robotten beskrives som en mindre revolution til et marked, der i højere og højere grad mangler hænder til høstarbejdet. Octinion har planer om at udvikle høstrobotter til andre afgrøder de kommende år.


Fakta

  • Fruit Logistica, Messe Berlin, 6.-8. februar 2019.
  • 3.239 udstillere.
  • Læs mere.