Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Der venter en oplevelse udover det sædvanlige, når Frugtformidlingen inviterer frugt- og grønsagsproducenter til Grøn Gastronomisk Inspirationsdag i København. Foto: Tivolis Mediebank.

Grøn Gastronomisk Inspirationsdag

Cykeltur i København, besøg på Tagfarmen Østergro, produktion af smørrebrød i Hahnemanns Køkken og vegetarluksusmiddag i Tivoli er nogle af oplevelserne på Inspirationsdagen.

Der er lagt op til en oplevelse langt udover det sædvanlige, når Frugtformidlingen inviterer frugt- og grønsagsproducenter til Grøn Gastronomisk Inspirationsdag fredag den 27. september med start klokken 10.00 ved Østerport Station.

 

Peptalk, indlæg, dialog og debat

Programmet byder på cykeltur rundt i København til de steder, gruppen skal besøge. Første stop er Tagfarmen Østergro, hvorefter man kører til Hahnemanns Køkken, hvor du selv skal hjælpe til med at lave smørrebrød med grønsager.

Om eftermiddagen går turen videre til Baka D Busk og KBH Madhus for endelig at slutte af i Tivoli, hvor der venter en kulinarisk vegetarmiddag på Restaurant Gemyse.

Ved dagens forskellige pitstop vil der være peptalks og inspirerende indlæg med mulighed for dialog og debatter med en lang række kendte gastronomiske frontløbere. Se hele programmet her.

Pris inkl. forplejning, cykelleje og adgang til Tivoli er 1.000 kroner ekskl. moms.

Tilmeldingen er åben – og husk, at der kun er 40 pladser! Tilmeldingsfrist er den 13. september.

 

Inspirationsdagen har fået støtte af Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter.