Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Der er falske CC TAG5 låse i omløb. De ligner de ægte, men kan ikke scannes. Container Centralen udlover en dusør på op til 30.000 euro for oplysninger, der kan føre til afsløring af kilden. (Foto: CCTAG5)

Falske CC TAG5-låse i omløb

Container Centralen udlover en stor dusør til den, der kan hjælpe med at afsløre kilden til falske CC TAG5-låse.

Der er blevet opdaget falske CC TAG5-låse i omløb. Låsene ser ægte ud, men de kan ikke scannes. Container Centralen har allieret sig med en uafhængig privat undersøger, Riscon Arnhm B.V., for at få efterforsket sagen.

Bureauet modtager gerne tips – også anonymt – på telefon +31 318 6666 44 syv dagen om ugen. Der udloves en dusør på op til 30.000 euro for tips, der kan føre til resultater.

- Vores CC-system afhænger af et ærligt samarbejde. Men nu er CC-puljen, præcis som det tidligere var tilfældet med de røde låse, blevet mål for kriminalitet. Det går ud over vores kunder og brugere.

- Jo hurtigere, vi danner fælles front og sætter ind over for dette, desto større er chancen for, at vi kan finde frem til kilden, siger Roel de Jong, CEO, Container Centralen.


Alt kan forfalskes


Fokus for udviklingen af de nye CC TAG5 låse var, at låsen skulle have en førsteklasses RFID-antenne, som var let at aflæse, og at den skulle være sikret mod manipulation. Det indebærer, at man ikke kan fjerne og genbruge en original CC-lås uden at gøre væsentlig og synlig skade på den.

Forfalskninger er en helt anden problematik. Med professionelt udstyr kan man scanne og kopiere enhver genstands fysiske udseende. CC TAG5-låsens virkelige beskyttelse er RFID-antennen. Man kun være 100 procent sikker på, om en lås er ægte, ved at scanne den.

De falske låse, der er fundet, er tydeligvis blevet fremstillet med avanceret udstyr, så de ser ud som den ægte vare. Men de har altså ikke den unikke RFID-kode.


Undgå bedrageri


Producenten af de originale låse støtter Container Centralens indsats for at minimere udbredelsen af forfalskninger ved at analysere de falske låse. Det vil give en præcis opfattelse af forfalskningerne, og hvordan man har forbrudt sig mod designet og patentet.

Forfalskning og/eller salg af falske CC-låse udgør en overtrædelse af Container Centralens intellektuelle ejendomsret. Hvis man forsætligt anvender en forfalsket lås eller tilbyder en container med en falsk lås som en ’CC Container’, er det bedrageri.