Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Citrusfrugter, der er dyrket konventionelt, kan indeholde rester af chlorpyrifos. EFSA foreslår stoffet forbudt i EU. Fødevareministeren vil forbyde dansk salg af frugter, der er sprøjtet med chlorpyrifos. (Foto: Annemarie Bisgaard)

EU-forbud mod chlorpyrifos overvejes

Insektmidlet chlorpyrifos opfylder ikke kriterierne for godkendelse i EU. Det vurderer EFSA. Midlet er ikke tilladt at bruge i Danmark men findes i importprodukter.

Europa-Kommissionen har bedt EFSA – Det Europæiske Fødevaresikkerhedsagentur – om at komme med sin vurdering af insektmidlet chlorpyrifos.

På den baggrund er EFSA kommet frem med en erklæring om, at midlet ikke opfylder kriterierne i lovgivningen for fornyelsen af godkendelsen i EU.

Godkendelsesperioden for chlorpyrifos udløber i januar 2020, og fabrikantens ansøgning om fornyelse vurderes i øjeblikket i EU's peer review-system.


Kommer med importvarer

EFSA’s bekymring handler om mulige skader på udviklingen af fostre og børn. Chlorpyrifos er ikke godkendt i Danmark, og heller ikke i bl.a. Sverige og Tyskland, men midlet er godkendt i de fleste europæiske lande.

Indtil 2012 var chlorpyrifos lovligt at bruge i danske væksthuse med prydplanter. Midlet har aldrig været tilladt på friland eller i fødevareproduktion i Danmark, skriver dr.dk.

Chlorpyrifos kan findes på frugt- og grøntprodukter importeret til Danmark, f.eks. citrusfrugter, bananer, druer m.v., der dyrkes konventionelt.


I perioden 2016-2018 foretog Fødevarestyrelsen 151 test og fandt spor af chlorpyrifos i 30 procent af appelsinerne og 34 procent af clementiner og mandariner, skriver dr.dk.


EU bestemmer

I følge dr.dk vil fødevareminister Mogens Jensen (S) på baggrund af oplysningerne forbyde salg af chlorpyrifos-sprøjtede frugter i Danmark.

Hvis chlorpyrifos skal fjernes fra listen over godkendte sprøjtemidler i EU, er det en politisk beslutning. Det er dermed op til Kommissionen og medlemslandene i EU, om man vil følge vurderingen fra EFSA og forbyde stoffet i EU.

 


Tagget med Plantebeskyttelse