Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
De tre vindere af Maskinleverandørernes Innovationspris på HL ´19. I midten H.A. Fog A/S, der vandt guld med en elektrisk zeroturn-klipper ’Mean Green’. Til venstre Helms TMT-Centeret A/S, der vandt sølv for en elektrisk, fjernstyret slagleklipper Robofox Electra fra Peruzzo. Til højre Svenningsens Maskinforretning A/S, som løb med tredjepladsen for den fuldelektriske Bobcat E10e Electric. (Foto: Lars Thorsen)

El-drevne maskiner løb med priserne

De el-drevne maskiner vandt alt ved Maskinleverandørernes Innovationspris.

Tre verdensnyheder løb med topplaceringerne, da Maskinleverandørernes Innovationspris blev overrakt ved messen Have & Landskab ’19.

Ekspertudvalget lagde speciel vægt på miljø i form af emissioner og støj samt ergonomi, sikkerhed og funktion, og der er ingen tvivl om, at det blev miljøinnovationerne, der løb med laurbærrene. Alle tre vindere var således el-drevne maskiner.

HL´19 finder sted i dagene 28.-30. august i Slagelse. Messen er åben hver dag fra kl. 9.00 til 16.00. messen slog besøgsrekord på den første åbningsdag med 3.074 besøgende.
HL´19 finder sted i dagene 28.-30. august i Slagelse. Messen er åben hver dag fra kl. 9.00 til 16.00. Messen slog besøgsrekord på den første åbningsdag med 3.074 besøgende.


Vinderne

H.A. Fog A/S vandt førstepladsen i Maskinleverandørernes Innovationspris med maskinen ’Mean Green’ – model Majoris – som er en miljøvenlig zero turn klippemaskine. Maskinen er el-drevet, meget støjsvag og lavet i aluminium.

Første gang prisen blev uddelt for to år siden til Have & Landskab ’17 var det også H.A. Fog, der vandt – dengang med deres elektriske redskabsbærer Nimos Posi-Trac med el-drevne redskaber.

Helms TMT-Centeret A/S løb i år med sølvmedaljen for deres Robofox Electra, Peruzzo , som er en 100% eldrevet og fjernstyret slagleklipper, som med sine kraftfulde lithiumbatterier kan køre i op til fire timer og samtidig arbejde støjsvagt.

Bobcat E10e Electric fra Svenningsens Maskinforretning A/S fik i år tredjepladsen for endnu en 100 procent eldrevet, handy maskine, som også kan anvendes indendørs. Maskinen har samme – eller større – kraft end den tilsvarende E10z diesel-maskine.

Se listen over alle 25 kandidater til Maskinleverandørernes Innovationspris her.


Ekspertudvalget

  • John Hansen, tidligere distriktschef i Hako Danmark A/S.
  • Erik Daugaard Jørgensen, indkøbs- og driftsansvarlig i Københavns Kommunes Teknik- & MIljøforvaltning.
  • Peter Porup, direktør i OKNygaard A/S med ansvar for indkøb og salg.
  • Klaus Nissen, branchedirektør i Maskinleverandørerne.