Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Så er det her, Økokataloget.dk. En ny hjemmeside, hvor der er samlet oplysninger om de midler, som økologiske jordbrugere lovligt kan anvende i produktionen.

Øko-kataloget.dk giver overblik

Endelig er den her! Den efterspurgte genvej til produkter godkendt til økologisk brug. En ny hjemmeside, der samler det hele ét sted på nettet.

Økokataloget.dk er en ny hjemmeside, der rummer oplysninger om alle midler, der må anvendes i økologisk produktion. Hjemmesiden har længe været et stort ønske fra økologiske producenter.

I kataloget findes bl.a. gødninger, jordforbedringsmidler og plantebeskyttelse. Hjemmesiden er bygget sådan op, at den består af links til eksterne hjemmesider og dokumenter fra bl.a. SEGES, GartneriRådgivningen og Landbrugsstyrelsen. På den måde får man det hele med.

Kataloget er kommet i stand ved et samarbejde mellem Økologisk Landsforening, SEGES Økologi samt GartneriRådgivningen og er støttet af Promilleafgiftsfonden for Frugtavlen og Gartneribruget.


Overskuelig og brugervenlig hjemmeside


Oplysningerne på hjemmesiden dækker emnerne gødninger, jordforbedringsmidler, frø og vegetativt formeringsmateriale samt plantebeskyttelse, som er godkendt til økologisk brug.

Økokataloget.dk er opdelt i fire dele for at gøre den så brugervenlig som muligt.


Opdeling af hjemmesiden i fire dele gør det overskueligt at finde frem til det, du skal bruge i en fart.



Gødning og jordforbedringsmidler


Under emnet gødning linkes til SEGES Gødningskatalog og til en søgemaskine, der indeholder specialgødningerne. Dette er informationer omkring gødninger indhentet fra de enkelte firmaer.

I søgemaskinen kan man søge på de gødninger og jordforbedringsmidler, som ikke findes i SEGES gødningskatalog.

 
Egen søgemaskine på hjemmesiden gør det muligt at søge specialgødninger frem.


Plantebeskyttelse, frø, lovgivning


Under emnet Plantebeskyttelse linkes til positivlisten i Middeldatabasen og til Basisstoflisten hos GartneriRådgivningen.

Under emnet Frø linkes til den Økologiske Frødatabase og under fanen lovgivning findes alt det lovmæssige, du skal bruge omkring økologisk produktion.

 
Der linkes til Middeldatabasen og Basisstoflisten, når man søger efter plantebeskyttelse.



Under fanen lovgivning henvises til vejledninger, lovstof, baggrundsstof, skemaer og blanketter, der skal bruges i økologisk produktion.




Middeldatabasen nu med økoknap

Ud over hjemmesiden Økokataloget.dk har projektet givet anledning til, at der er kommet et felt i Middeldatabasen.dk, som kan vinges af, hvis man kun ønsker økologiske plantebeskyttelsesmidler.

Dette har været efterspurgt og nu gjorde projektet det muligt at få denne valgmulighed med på Middeldatabasen.dk.


I Middeldatabasen er der øverst til højre en ny mulighed for at vinge af i feltet: ’Godkendt til økologisk produktion’.



Fakta

  • Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden for Frugtavlen og Gartneribruget.

 


Tagget med Plantebeskyttelse

 

PROJEKTET ER STØTTET AF