Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Miljøteknologi 2018 åbnede den 3. august med ansøgningsfrist den 2. oktober 2018. (Foto: gkuna (Colourbox))

Miljøteknologi 2018 er åbnet

Fra i dag kan der søges om 40 % tilskud til miljøteknologier i gartnerier. Der kan søges frem til den 2. oktober 2018.

Miljøteknologi 2018 åbnede i dag

Der er afsat 32 mio. kr. i alt til gartneriområdet, fordelt med 16 mio. kr. til energibesparelser, 5 mio. kr. til reduktion af næringsstoffer og 11 mio. kr. til reduktion af pesticider.

Der kan kun søges tilskud til de teknologier, som Landbrugsstyrelsen har udgivet på teknologilisten. Teknologilisten kan findes i slutningen af vejledningen, som findes her: http://lbst.dk/tilskud-selvbetjening/tilskudsguide/miljoeteknologi-2018-aeg-og-fjerkrae-gartnerier-og-planteavl/#c53983

Flere nye initiativer skal være med til at nedbringe sagsbehandlingstiden:

  • Som noget nyt, så har Landbrugsstyrelsen indført standardmiljøeffekter. Det betyder at besparelsen ikke skal beregnes eller dokumenteres. De teknologier der kan søges til er på forhånd kendte, og Aarhus Universitet har fastsat besparelsen.
  • For hver teknologi er der udarbejdet tilskudsskabeloner. Skabelonerne kan udfyldes, når der skal indhentes 2 tilbud.
    Vær opmærksom på at ved indhentning af tilbud skal tilbudsloven overholdes (2 sammenlignelige tilbud). Hvis teknologien skal installeres, så skal både tilbuds- og udbudsloven overholdes. Dette kræver både 2 sammenlignelige tilbud OG skriftlig indhentning af tilbud med angivelse af udvælgelseskriterier.

Landbrugsstyrelsen udvælger og støtter de projekter, der giver størst effekt i forhold til at reducere miljø- og klimapåvirkningen fra den primære jordbrugsproduktion. Derfor skal der i ansøgningen oplyses om, hvor stort et markareal eller væksthusareal teknologien bruges på.

Der kan søges om flere teknologier. Tilsammen skal investeringerne overstige 100.000 kr. før der kan søges om tilskud. Maksimalt kan der søges om tilskud til 5 mio. kr. pr. CVR nr.

 

Miljøteknologi ordningen blev beskrevet i Gartner Tidende nr. 8/2018