Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Interessen for rensning af vand i og fra recirkulerende vandingsvand fra væksthusgartnerier er stor. En temaeftermiddag om emnet i GartneriRådgivningens regi trak fulde huse. (Foto: Lotte Bjarke)

Mange veje til vandrensning

Rensning af vand fra recirkulerende vandingssystemer i væksthuse er et højaktuelt emne, der trak fulde huse til en temadag.

Der er mange gode grunde til at interessere sig for rensning af det recirkulerende vandingsvand i væksthusgartnerierne, og der er en hel række af metoder til formålet. Spørgsmålet er, hvilken man skal vælge til det enkelte problem i det enkelte gartneri. Der er nemlig ingen facitliste.

At emnet er højaktuelt, er der ingen tvivl om. GartneriRådgivningens temaeftermiddag om emnet den 18. december 2018 fik op mod 75 gartnere og andre med interesse for væksthusproduktion til at droppe juleforberedelserne for en stund og blive opdateret på såvel udfordringer som løsninger.

Desuden stillede en række af erhvervets leverandører af vandrensende teknologi op med informationsstande, hvor deltagerne kunne blive klogere på de enkelte teknologier.

Behovet for at rense det recirkulerende vand kan bunde i vidt forskellige udfordringer, der strækker sig fra gartneriets behov for sunde og velnærede planter til samfundsmæssige krav om spildevand uden rester af pesticider.


Lene Christensen, GartneriRådgivningen, gennemgik skadegørere, der kan spredes med vandingsvand og pointerede, at vandrensning er en slags forsikring mod problemer. Vandrensning kan ikke kurere syge planter. Foto: Lotte Bjarke.


Overblik over skadegørere

Lene Christensen, GartneriRådgivningen var først på podiet for at give et overblik over de skadegørere, der kan spredes med det recirkulerende vand, og som det derfor kan være nødvendigt at rense for. Hertil hører både svampesygdomme, bakterier, vira, nematoder og måske endog pupper af skadelige insekter.

Mens nogle – som zoosporer af Pythium og Phytophthora – er decideret tilpasset vandmiljøet og ligefrem kan svømme, er der andre, der egentlig ikke hører til i det vandige miljø, men som godt kan overleve der, og dermed udgøre en smittefare.

Verticillium er et godt eksempel ligesom bakterierne Pseudomonas, Xanthomonas og Erwinia.

- Det, I skal huske er, at rensesystemer er en form for forsikring. De fleste planter er jo sunde. Det er vandet, man renser. Er der planter, der er syge, bliver de ikke raske af, at man renser vandet. Syge planter vil blive ved med at sprede smitte, understregede Lene Christensen.


Inge Ulsted Sørensen, GartneriRådgivningen, gav kloranlæg til vandrensning gode karakterer men påpegede samtidig, at det virker forskelligt på forskellige skadegørere, og i store doser kan skade planterne og skabe ubalance i det biologiske system. Foto: Lotte Bjarke.


Klor renser systemet


Kloranlæg, der renser vandingsvandet ved hjælp af klorioner, er en udbredt metode. Inge Ulsted Sørensen, GartneriRådgivningen, forklarede, at det er hypoklorsyre, der i den sammenhæng er absolut mest effektiv, fordi den kan passere direkte gennem patogenernes cellevægge.

En fordel ved klorbehandling er yderligere, at det virker i hele vandingssystemet, hvor rør med videre hurtigt bliver helt fri for biofilm.

- Der er stor forskel på, hvordan klor virker på de forskellige patogener. Det er værd at vide, for planterne er jo ikke helt vilde med klor i store doser.

- Pythium og Phytophthora har hurtig respons og er nemme at slå ihjel, mens det er en helt anden historie med Fusarium og Rhizoctonia, der kræver højere koncentrationer i længere tid, sagde Inge Ulsted Sørensen.

- Ved mere end 4 mg/l begynder man at få problemer med væksten, og der kan ophobes klor i returvandet. Klor virker godt til mange ting, men skal man op i høje koncentrationer, er der risiko for ubalance, pointerede hun.


En række leverandører af teknologi og materialer til vandrensning præsenterede deres produkter i pausen ved temaeftermiddagen om vandrensning og recirkulering. Foto Lotte Bjarke.


Kombination af metoder er en god løsning

UV-C behandling af vandingsvandet er endnu en metode til rensning. Metoden kræver rent og klart vand, så vandingsvandet skal igennem et grovfilter, der fjerner partikler, før vandet passerer forbi UV-C lampen.

- UV-C behandling virker, men kun på det vand, der direkte behandles, og der er ingen effekt ud i systemet. Desuden er vedligeholdelse og rengøring, for eksempel med syre, en forudsætning for, at lamperne bliver ved med at virke, sagde Inge Ulsted Sørensen.

Hun nævnte videre biofiltrering samt behandling med brintoverilte som veje til vandrensning, mens Lene Christensen kom nærmere ind på varmebehandling af vand og på principperne bag kobberanlæg, der ved hjælp af frie kobberioner har effekt på skadelig svampe som Pythium og Phytophthora og på bakterier.

Inge Ulsted Sørensen pointerede, at der er gode muligheder i at kombinere de forskellige metoder, da ingen af teknikkerne alene er i stand til at løse alle problemer.


Nikolaj Bjerring Jensen, GartneriRådgivningen, præsenterede for- og bagsider ved forskellige teknikker til at rense vandingsvand for pesticider. Foto: Lotte Bjarke.


Smadremolekyler nedbryder pesticider


Men det er ikke kun skadevoldere, der kan være behov for at fjerne fra vandingsvandet. Nikolaj Bjerring Jensen, GartneriRådgivningen, forklarede, hvordan vand kan renses for overskydende eller ophobede salte ved hjælp af omvendt osmose.

Dernæst gennemgik han mulighederne for at tage hånd om et meget aktuelt emne – ikke mindst i Odense kommune – hvor der er fundet pesticidrester fra gartnerier i vandløb.

Rensning af vandingsvand for pesticider er kommet på dagsordenen både i Danmark og i høj grad i Holland, hvor gartnerierne bliver mødt med lovkrav om stort set pesticidfrit spildevand.

Mulighederne fordeler sig overordnet på to metoder nemlig udnyttelse af en avanceret oxidering af pesticiderne ved hjælp af såkaldte ”smadremolekyler” og en filtrering gennem aktivt kul.

- Det kræver mere energi at nedbryde pesticider end for eksempel svampesporer. Ved hjælp af en kombination af brintoverilte og UV-C lys eller brintoverilte og ozon kan man få dannet hydroxylradikaler, der kan smadre pesticidmolekylerne, forklarede Nikolaj Bjerring Jensen.


Mobilt kulfilteranlæg til mindre gartnerier


Det er typisk den vej, de hollandske producenter går, for hermed er det muligt at fjerne de pesticider, der er anvendt, og dermed tilfredsstille myndighederne.

En hage ved den historie er, at nedbrydningsprodukterne for så vidt kan være lige så giftige som pesticiderne, med mindre man fortsætter behandlingen i længere tid.

Krav om rensning af vandet for pesticider er en stor økonomisk udfordring for mindre gartnerier med et lille behov for vandrensning. Derfor har Gartnernes Fjernvarme Fyn søsat et projekt med henblik på at udvikle en fælles, mobil løsning.

Bo Lillegaard Johansen præsenterede prototypen, der består af et aktivt kulfilter, der kan flyttes rundt mellem gartnerierne på en trailer.

- Hvis nogle vil deltage i projektet, er de meget velkomne, og der er også mulighed for at låne anlægget og få det afprøvet i sit eget gartneri, lød invitationen fra Bo Lillegaard Johansen.

PROJEKTET ER STØTTET AF