Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Frugt- og Grøntprisen blænder op for en ny konkurrence igen i 2018. Her er juryen på besøg hos Fakta i Skanderborg, der sidste år var nomineret til prisen som bedste frugt- og grøntafdeling i kategorien discount. (Foto: Annemarie Bisgaard)

Landets sprødeste frugt- og grøntbutikker

De nominerede til Frugt- og grøntprisen 2018 er nu udvalgt. Fællesnævneren for dem alle er passion.

Seks dagligvarebutikker er nomineret til årets Frugt- og grøntpris. Butikkerne ligger vidt forskellige steder i Danmark og hører til meget forskellige dagligvarekæder. Så hvad har de til fælles, spørger du? Svaret ligger lige for:

- Det er passion. Passion kendetegner de seks butikker, der står til at vinde Landbrug & Fødevarers pris til dagligvarekæderne.

- Enhver butik kan nemlig sælge frugt og grønt, men har du også hjerne og især hjerte med, så har du noget af dét, der skal til for at vinde Frugt- og grøntprisen, siger Lærke Kirstine Lund, der er jury-medlem og chefkonsulent i afdelingen for afsætning, ernæring & markedsudvikling hos Landbrug & Fødevarer.


Første indtryk er afgørende

- First impressions last. Det gælder også for frugt- og grøntafdelingerne. De er butikkens forhave, og fungerer det ikke dér, så mister man lysten til at fortsætte videre ind i butikken.

 Efter en omfattende proces har prisens jury valgt at pege på seks frugt- og grøntafdelinger, der har et ekstra gear:

- At arbejde med frugt og grønt er meget mere end logistik. Det handler om at have sans for de levende og sårbare råvarer, som frugt og grønt er. Enten har man det. Ellers også har man det ikke. Og de frugt- og grøntansvarlige i de seks nominerede butikker har det virkelig, siger Lærke Kirstine Lund.


De nominerede butikker i kategorien ’Discount’

  • Fakta, Hobro
  • Lidl, Vejle
  • Rema 1000, Marienlund, Odense

De nominerede i kategorien ’Supermarked/Hypermarked’

  • Bilka, Skalborg
  • Føtex, Helsingør
  • Kvickly, Holte

Fakta

  • Vinderne hædres på Landbrug & Fødevarers branchedag, Fødevaredagen, der finder sted den 9. oktober på Hindsgavl Slot i Middelfart.
  • Bag Frugt- og grøntprisen står Landbrug & Fødevarer med Dansk Gartneri og Foreningen Plan Danmark som partnere.