Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Den festlige åbning af fødevaremessen Foodexpo 2018 i MCH Messecenter Herning blev foretaget af – fra venstre – adm. direktør i MCH Georg Sørensen, adm. direktør i Økologisk Landsforening Helle Borup Friberg, miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen og adm. direktør for Horesta Katia Østergaard. (Foto: Annemarie Bisgaard)

Gastronomiske sanseoplevelser i fokus

Fødevaremessen Foodexpo i Herning åbnede med et brag i går, og festlighederne fortsætter til og med på tirsdag.

Nordens største fødevaremesse åbnede med et brag fra bomberør fyldt med confetti-dannebrogsflag søndag den 18. marts, da MCH Messecenter Herning slog dørene op for tre dage med Foodexpo. Det er den ottende af slagsen, og igen i år bydes på et væld af nyheder og faglige aktiviteter.

Foodexpo 2018 er et sanseligt oplevelsesunivers med 571 passionerede udstillere, produktnyheder, trendzoner og et stort aktivitetsprogram med foredrag og fagkonkurrencer. 14 brancheorganisationer står bag messen, der i år fylder 10 haller, et samlet areal på 5.500 m2.

- Vi har brug for at mødes, opleve, sanse og mærke hinanden. Det er netop det, Foodexpo kan. Her kommer alle sanser i brug – vi ser, hører, dufter, smager, mærker og oplever den personlige magi, der opstår, når mennesker mødes. Face to face er altså bedre end facebook, pointerede Georg Sørensen i sin tale.

Midt under sin åbningstale sprang miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen ned fra scenen for at interview et par af udstillerne om, hvad de får ud af at være med på Foodexpo. Her fortæller kokken Per Mandrup om betydningen af blandt andet kokkekonkurrencen.
Midt under sin åbningstale sprang miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen ned fra scenen for at interviewe et par af udstillerne om, hvad de får ud af at være med på Foodexpo. Her fortæller kokken Per Mandrup om betydningen af blandt andet kokkekonkurrencen. Foto: Annemarie Bisgaard.



Branchens udstillingsvindue

Fødevareminister Esben Lunde Larsen betragtede Foodexpo som et udstillingsvindue med fødevarer, gastronomi, oplevelser og internationalisering.

- Vi har et udstillingsvindue, der er værd at se på, og noget hvor vi også internationalt kan sætte en dagsorden. Omkring 30 forskellige nationaliteter kommer hertil. Foodexpo er et godt mødested og et internationalt kontaktpunkt, sagde Esben Lunde Larsen og introducerede samtidig regeringens nye Gastro 2025-strategi, som lanceres til foråret og sætter gastronomien i selvstændigt fokus.

Gasa Nord Grønt introducerer fire spritnye varianter af grønsagsris – blomkål, broccoli, glaskål og grønkål – på Foodexpo 2018. Søren Flink Madsen, Yding Grønt, viser her andre af sine nye – vaskede og spiseklare – varianter af salat til foodservice frem.
Gasa Nord Grønt introducerer fire spritnye varianter af grønsagsris til foodservice – blomkål, broccoli, glaskål og grønkål – på Foodexpo 2018. Søren Flink Madsen viser her andre af Yding Grønts nye – vaskede og spiseklare – varianter af salat til foodservice frem. Foto: Annemarie Bisgaard.

Tiny Gardens er et nyt firma, der tilbyder løsninger med minikøkkenhaver til foodservice, så de selv kan dyrke krydderurter, uden det koster ret meget. Dyrkningen, der foregår på hampemåtter, kan være med basilikum, broccoli, bukkehorn, karse, pink grønkål, kløver, ærter og mange andre varianter.
Tiny Gardens er et nyt firma, der tilbyder løsninger med minikøkkenhaver til foodservice, så de selv kan dyrke krydderurter, uden det koster ret meget. Dyrkningen, der foregår på hampemåtter, kan være med basilikum, broccoli, bukkehorn, karse, pink grønkål, kløver, ærter og mange andre varianter. Foto: Annemarie Bisgaard.


Bæredygtighed er et stort tema på Foodexpo 2018. I et skovmiljø kan man lære om affalds nedbrydningstid i naturen. Det tager omkring 500 år for plast at blive nedbrudt, mens det tager 3-12 måneder for pap og papir, lyder en del af fortællingen.
Bæredygtighed er et stort tema på Foodexpo 2018. I et skovmiljø kan man lære om affalds nedbrydningstid i naturen. Det tager omkring 500 år for plast at blive nedbrudt, mens det tager 3-12 måneder for pap og papir, lyder en del af fortællingen.


Flere og flere haller i brug

Foodexpo har haft vokseværk siden den spæde start i 2004. I år er der ikke mindre end 10 haller – to haller mere end sidste gang – fyldt med det bedste fra den danske madverden. De er spækket med nye madtrends, viden om hvordan man skaber nye smagsoplevelser og meget stort fokus på bæredygtighed.

Økologi indtager et rekordstort areal i tre haller med mere end 100 udstillere, events og debatter. Hallerne emmer af markedsstemning med kulisser, der ligner en storby, og som giver de besøgende et indblik i økologiens verden.

Ud over hyggelige stande af træmaterialer er den økologiske storby bygget op med alt fra forsamlingshus og byhaver til mølleri, chokoladefabrik og købmænd.

Elever fra Dansk Talentakademi i Holstebro optrådte på festlig vis med dans, sang og musik i økologihallerne søndag den 18.marts.
Elever fra Dansk Talentakademi i Holstebro optrådte på festlig vis med dans, sang og musik i økologihallerne søndag den 18.marts.



Fakta

  • Foodexpo 2018 varer fra søndag den 18. marts til tirsdag den 21. marts.
  • Åbningstid er 9.00-18.00.
  • Finder sted i MCH Messecenter Herning.
  • Læs om Foodexpo her.

Læs mere om Foodexpo i Gartner Tidende nr. 5, der udkommer den 12. april.