Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Fredag den 2. marts 2018 er der officiel indvielse af Nature Energy Månsson i Brande. Det er finansminister Kristian Jensen, som indvier anlægget. Lørdag den 3. marts er der åbent hus for alle. (Foto: Nature Energy)

Første økologiske anlæg med biogas til gasnettet

Nature Energy Månsson er det første økologiske biogasanlæg, der producerer biogas til gasnettet. Den 3. marts er der åbent hus.

Finansminister Kristian Jensen indvier fredag den 2. marts 2018 Nature Energy Månsson i Brande, der er det første økologiske biogasanlæg, der producerer biogas til gasnettet.


Varme og gødning


Biogasanlægget er særligt, da det producerer biogas af økologiske restprodukter, herunder 42.000 ton hønsemøg, 83.000 ton gylle og 24.000 ton madaffald. Når anlægget er fuldt udbygget, kommer det til at producere biogas til opvarmning af op mod 4.000 boliger.

Samtidigt giver anlægget næringsrig og plantetilgængelig gødning, der er velegnet til økologiske dyrkede marker.


Åbent hus


Nature Energy fejrer åbningen af det nye biogasanlæg Nature Energy Månsson ved et åbent hus arrangement lørdag den 3. marts kl. 10.00-16.00 på Grarupvej 1 i Brande.

Der vil i løbet af hele dagen være guidede ture på cirka 30 minutter rundt på anlægget, hvor man kan se, hvordan gylle og madaffald bliver omdannet til biogas.

Booking til rundvisninger skal ske via dette link.


Fakta

  • Axel Månsson A/S:
    • Har i mere end 40 år produceret grønsager og æg.
    • Producerer en bred vifte af grønsagsafgrøder, især icebergsalat, løg, broccoli og andre kåltyper, på godt 1.300 ha, hvoraf mere end halvdelen er økologisk.
    • Leverer grønsager til alle danske supermarkedskæder og grossister samt en del til eksport.
    • Ægproduktionen baseres på 141.000 økologiske æglæggende høns.
  • Nature Energy:
    • Blev etableret i 1979. Dengang hed firmaet Naturgas Fyn, som i mange år udelukkende leverede naturgas til de fynske hjem
    • Besluttede i 2012 at arbejde for at gøre gassen i gasnettet grøn.
    • Er i dag Danmarks største producent af grøn biogas og producerer grøn gas, der kan opvarme mere end 40.000 husstande.