Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Enårig rapgræs i jordbær, løg, gulerod, pastinak, persillerod, knoldselleri, rødbede, havefrøkulturer og planteskolekulturer må den kommende sæson bekæmpes med Select 240 EC i knapt fire måneder fra 15. april til 13. august. (Foto: Wikipedia)

Select mod enårig rapgræs i flere kulturer

Enårig rapgræs i jordbær og en række grønsager samt i havefrøkulturer og planteskolekulturer kan bekæmpes med Select 240 EC i en begrænset periode.

Miljøstyrelsen har givet dispensation til brug af Select 240 EC til bekæmpelse af enårig rapgræs i en række kulturer.

Det gælder i jordbær, løg, gulerod, pastinak, persillerod, knoldselleri, rødbede, havefrøkulturer og planteskolekulturer i perioden 15. april-13. august 2017.


Betingelser for anvendelse

Dispensation til ukrudtsmidlet Select 240 EC, som indeholder clethodim, er givet på følgende betingelser:

  • Må kun anvendes til ukrudtsbekæmpelse af enårig rapgræs i jordbær, løg, gulerod, pastinak, persillerod, knoldselleri, rødbede, havefrøkulturer og planteskolekulturer.
  • Må kun anvendes i perioden 15. april-13. august, hvorefter der er anvendelses- og opbevaringsforbud.
  • Må i jordbær og løg (kepaløg, skalotteløg og hvidløg) ikke anvendes senere end 40 dage før høst.
  • Må i gulerod, persillerod, pastinak, knoldselleri og rødbede ikke anvendes senere end 60 dage før høst.
  • Må ikke anvendes nærmere end 20 meter fra vandmiljøet.


Registreringsnummer


Registreringsnummer – Select 240 EC – 509-8.

 


Tagget med Plantebeskyttelse