Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Jordbær, krydderurter, løg, bladselleri, bladkål, blomsterkål og hovedkål på friland må behandles med insektmidlet Movento SC 100, der er blevet godkendt til mindre anvendelse. Midlet har i forvejen en almindelig godkendelse til en række kulturer. (Foto: Colourbox)

Movento SC 100 - udvidet godkendelse

Movento SC 100 er godkendt til mindre anvendelse i jordbær, krydderurter og grønsager.

Efter anmodning fra GartneriRådgivningen A/S har Miljøstyrelsen godkendtMovento SC 100 til mindre anvendelse mod insekter i jordbær, dild, persille, purløg, bladselleri, kepa- og skalotteløg, hovedkål, blomsterkål og bladkål.


Betingelser for godkendelse til mindre anvendelse

Insektmidlet Movento SC 100, som indeholder spirotetramat, er godkendt til mindre anvendelse på følgende betingelser:

  • Må kun anvendes mod insekter i jordbær, dild, purløg, persille, løg, bladselleri, bladkål, blomsterkål og hovedkål på friland.
  • Må i jordbær før høst ikke anvendes senere end vækststadium 56.
  • Må i jordbær efter høst ikke anvendes senere end vækststadium 97.
  • Må i dild, persille, purløg, bladselleri, kepa- og skalotteløg ikke anvendes senere end 7 dage før høst.
  • Må i hovedkål, blomsterkål og bladkål ikke anvendes senere end 3 dage før høst.
  • Maksimalt 2 behandlinger pr. sæson.


Er i forvejen godkendt i kål


Monvento SC 100 er i forvejen godkendt til brug i diverse kål. Den mindre anvendelse dækker bekæmpelse af kålmøl med bemærkningen ”der må forventes begrænset effekt”.


Brugsanvisning

For aktuelle skadegørere i de enkelte kulturer, dosering og sprøjtetidspunkt henvises til brugsanvisningen, som ligger her.


Registreringsnummer

Movento SC 100 – registreringsnummer 18-549.

 


Tagget med Plantebeskyttelse