Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
”Søg ind som gartner”, lyder opfordringen til de unge, der lige nu sidder på skolebænken med eksamenslæsning over hovedet. I en ny kampagne kan man streame live fra gartneruddannelsen.

Live-streaming skal lokke unge til faget

I samarbejde med gartnerskolerne, 3F og GLS-A forsøger Dansk Gartneri at tiltrække flere unge til gartnerfaget med en ny kampagne.

Gartnerbranchen mangler unge mennesker, der har lyst til at gå ind i det grønne fag, gerne som elever.

Det er baggrunden for, at Dansk Gartneri nu giver direkte indblik i gartneruddannelsen. ”Sidder du med eksamensstress? Så tag en pause og pust ud med gartnereleverne, der lige nu går rundt og planter majs i marken”, lyder henvendelsen fra organisationen til de unge.

Den første live-visning fra gartnerskolerne gik i luften den 31. maj på facebook. Videoen viser, hvordan eleverne er i gang med at plante majs i marken. 20.000 så med på optagelsen.

Onsdag den 7. juni sendes en ny live-video fra et væksthus med tomatproduktion, hvor man ser på sortering af tomater. Den 13. juni sendes tredje og sidste live-video om potning af blomster. Alle optagelser sker på gartnerskolen i Vilvorde, RTS.

Onsdag den 7. juni laves der live-optagelser fra gartneruddannelsen, hvor der plukkes og sorteres tomater. Videoen kan streames på Dansk Gartneris facebook side.
Onsdag den 7. juni laves der live-optagelser fra gartneruddannelsen, hvor der plukkes og sorteres tomater. Videoen kan streames på Dansk Gartneris facebook side.



Del med netværket


Dansk Gartneri opfordrer alle til at dele udsendelserne med sit netværk, så det gode budskab spredes bedst muligt.

Sideløbende med produktionen af live-udsendelserne vil skolerne dele opslag med billeder og tekster om gartneruddannelsen, der ligesom videoerne er produceret af bureauet Geelmuyden Kiese i forbindelse med kampagnen.

Baggrunden for at vælge live-streaming via facebook er, at vise omverdenen det praktiske arbejde med planter, som foregår på skolerne i stedet for bare at skrive om det.

Du kan læse mere om gartneruddannelsen her.