Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Jordbær, salat, spinat, kålroer, majroer, glaskål, jordskok, havefrøafgrøder og krydderurter samt korsblomstrerede afgrøder til fremavl af frø på friland må behandles med DiPel DF mod sommerfuglelarver, også i økologisk produktion. (Foto: Colourbox)

DiPel godkendt til havebrug og frøavl - friland

DiPel DF er godkendt til mindre anvendelse i en række havebrugs- og havefrøkulturer samt korsblomstrede til fremavl af frø på friland.

Efter anmodning fra Nordisk Alkali har Miljøstyrelsen godkendt DiPel DF til mindre anvendelse i jordbær, salat, spinat, kålroer, majroer, glaskål, jordskok, havefrøafgrøder og krydderurter samt korsblomstrerede afgrøder til fremavl af frø på friland.


Betingelser for godkendelse

Det mikrobielle insektmiddel DiPel DF, som indeholder Bacillus thuringiensis supsp. kursaki ABTS-351, er godkendt til mindre anvendelse på følgende betingelser:

  • Må kun anvendes mod sommerfuglelarver i jordbær, salat, spinat, kålroer, majroer, glaskål, jordskok, havefrøafgrøder og krydderurter samt korsblomstrerede afgrøder (vår- og vinterraps, sennep, rybs og olieræddike) til fremavl af frø på friland.
  • Maksimalt 3 behandlinger pr. sæson med 1 kg pr. hektar pr. behandling på udviklingstrin 09-99.

DiPel DF må anvendes i økologisk produktion.


Brugsanvisning

Avlere, som anvender DiPel DF til jordbær, salat, spinat, kålroer, majroer, glaskål, jordskok, havefrøafgrøder og krydderurter samt korsblomstrerede afgrøder til fremavl af frø på friland, skal være i besiddelse af en brugsanvisning.

Brugsanvisning til mindre anvendelse vil fremgå på nye etiketter, indtil da kan brugsanvisningen til mindre anvendelse ses her.

Godkendelse til mindre anvendelse er en speciel godkendelse, som gør det muligt at anvende et kemisk bekæmpelsesmiddel i en afgrøde, der ikke er nævnt på midlets etikette.

Ved anvendelse af produktet hæfter alene brugeren (gartneren) for eventuelle skader eller svigtende virkning, selv om vejledningen følges. Producenten hæfter for indholdets korrekte sammensætning.


Registreringsnummer


DiPel DF – registreringsnummer 526-13.

 


Tagget med Plantebeskyttelse