Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Fotoet af den blomstrende frøkenhat, Zinnia, på Den Internationale Rumstation blev hurtigt spredt på de sociale medier som en nyhed. (Foto: Scott Kelly, Nasa)

Vægtløs frøkenhat springer ud i rummet

Der er lykkedes for astronauterne på Den Internationale Rumstation, ISS, at få en frøkenhat til at blomstre.

Nyheden om, at det er lykkedes at få en prydplante ude i rummet til at blomstre, blev hurtigt spredt på de sociale medier. Men det viser sig efterfølgende, at det faktisk ikke er første gang, at det er lykkedes at få planter til at blomstre i rummet.


Gammel ’nyhed’

Allerede tilbage i 1982 lykkedes det for sovjetiske kosmonauter at få ukrudtsplanten almindelig gåsemad til at blomstre og producere frø.

Nasa har også selv tilbage i 1996 fået gåsemad til at blomstre og i 2012 både solsikke og squash.

Forsøgene på ISS er dog de mest avancerede, der nogensinde er foretaget. Således er frøkenhat langt sværere at dyrke end ukrudtsplanten gåsemad blandt andet på grund af en længere vækstcyklus.

Planten er dyrket i et materiale a la rockwool og er drevet frem ved hjælp af led-lys.


Interessant alligevel

Professor Carl-Otto Ottosen siger til Politiken, at det er interessant, at man kan få prydplanter til at blomstre i omgivelser, hvor der ikke er en tyngdekraft.

Tyngdekraft har stor betydning for blomsters orienteringsevne på jorden, så man kunne frygte, at de mistede evnen til at blomstre, når de ikke længere kunne finde ud af, hvad der var op og ned.

Den vægtløse frøkenhat fortæller, at tyngdekraften ikke er så vigtig for en plantes vækst, som man troede.

Næste skridt er at dyrke tomater i rummet. Frøene bliver efter planen sendt op til ISS i 2018.