Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Det lovpligtige syn af sprøjteudstyr til erhvervsmæssig brug skal ske senest 26. november 2016. Det gælder alle sprøjter over 25 liter, der anvendes professionelt. NaturErhvervsstyrelsen laver målrettet kontrol af syn i foråret 2017. (Foto: Niels Enggaard Klausen)

Sidste frist for syn af sprøjter

Nu er det sidste frist for det obligatoriske syn, som alle sprøjter – undtaget sprøjter købt efter 31. december 2013 – skal igennem.

I år er det virksomheder med cvr-numre, der ender på 7, 8 og 9, der skal have synet sprøjter. De to foregående år har virksomheder med cvr-numre, der ender på 0-6, fået synet sprøjter. Dermed er alle sprøjter igennem det obligatoriske syn.

Tidsfristen for, hvornår de sidste sprøjter skal være synet, er den 26. november 2016. Efter denne dato må en sprøjte ikke benyttes, med mindre den er synet.

Efter et obligatorisk syn går der fem år, inden udstyret skal synes igen. Efterfølgende er der krav om syn hvert tredje år.


Sprøjter i væksthus

For sprøjter, der udelukkende anvendes i væksthus, gælder det, at hvis den ikke er synet, skal man hurtigst muligt have en skriftlig aftale med en synsvirksomhed om syn. Synet skal være foretaget inden begyndelsen af maj 2017.

Synet gennemføres af en række synsvirksomheder, som ar autoriseret af Miljøstyrelsen. Kontakt gerne synsinspektør Niels Enggaard Klausen, GartneriRådgivningen, mail nek@seges.dk, for spørgsmål og bestilling af tid til syn.

 


Tagget med Plantebeskyttelse