Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Ejere og brugere af gartnerier, planteskoler og frugtplantager skal indberette sprøjtejournal. En rykker er på vej til de virksomheder, der ikke har fået det gjort – måske fordi NaturErhvervstyrelsens hjemmeside har en fejlagtig indbygget ’stopklods’. (Foto: Peder Krogsgård)

Rykkerbrev om sprøjteindberetning

Hvis du ikke har indberettet dit forbrug af plantebeskyttelsesmidler, skal det gøres snarest. Også selv om forbruget er nul.

NaturErhvervstyrelsen er i gang med at sende rykkerbreve ud til gartnerier, planteskoler og frugtplantager, som ikke har indberettet deres sprøjtejournal. Indberetningen skulle være sket senest 31. marts.

Sprøjtejournal skal indberettes af alle, også selv om du ikke har anvendt plantebeskyttelsesmidler, og også selv om du dyrker under 10 hektar.

Reglerne om udarbejdelse af sprøjtejournaler og indberetning af forbruget af plantebeskyttelsesmidler fremgår af bekendtgørelsen om sprøjtejournaler og eftersyn af sprøjteudstyr i jordbruget.


”Ikke relevant” – gå videre alligevel

Indberetningen kan foretages her.

Når du logger ind, kan der under Sprøjtejournal stå, at indberetning er ”Ikke relevant”. Denne stopklods skal du ikke tage dig af. Den betyder blot, at du ikke har indberettet tidligere.

Hvis du har pligt til at indberette, og der står ”Ikke relevant”, så kontakt NaturErhverv, og der bliver låst op, så du kan indberette. Kontakt på telefon 33 95 80 00 eller jordbrugskontrol@naturerhverv.dk.

Læs mere om reglerne på www.naturerhverv.dk

 


Tagget med Plantebeskyttelse