Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Insekter i kernefrugt og kartofler samt i tomater, agurker, peber, prydplanter og flere andre væksthuskulturer – både konventionelle og økologiske – må nu bekæmpes med NeemAzal-T/S. Midlet er baseret på et planteekstrakt fra neem træet. I kernefrugt må NeemAzal kun anvendes én gang hvert tredje år for at beskytte grundvandet. (Foto: Colourbox)

NeemAzal-T/S er blevet godkendt

NeemAzal-T/S er godkendt mod insekter i kartofler og kernefrugt samt i en række grønsager og prydplanter i væksthus.

Miljøstyrelsen har godkendt NeemAzal-T/S til bekæmpelse af insekter i kartofler og kernefrugt samt i en række grønsager og prydplanter i væksthus.

Midlet må også anvendes i økologisk produktion.


Betingelser for godkendelse


Insektmidlet NeemAzal-T/S, som indeholder azadirachtin, er godkendt på følgende betingelser:

  • Må kun anvendes til bekæmpelse af insekter i kartofler og kernefrugt samt i tomater, auberginer, peberfrugter, agurker, drueagurk, courgetter, meloner, græskar og prydplanter i væksthus.
  • Må i kartofler ikke anvendes senere end fire dage før høst.
  • Må i kernefrugt ikke anvendes senere end vækststadie 69 (lige efter afblomstring).
  • Må i tomater, auberginer, peberfrugter, agurker, drueagurker, courgetter, meloner og græskar ikke anvendes senere end tre dage før høst.
  • For at beskytte grundvandet må dette produkt kun anvendes én gang hvert tredje år i kernefrugt.
  • Må i kartofler maksimalt anvendes to gange med mindst syv dages interval.
  • Må i tomater, auberginer, peberfrugter, agurker, drueagurker, courgetter, meloner og i græskar i væksthuse maksimalt anvendes tre gange med mindst syv dages interval.
  • Må i prydplanter i væksthuse maksimalt anvendes tre gange med mindst syv dages interval.
  • Må i kartofler ikke anvendes nærmere end to meter fra vandmiljøet.
  • Må i kernefrugt ikke anvendes nærmere end 20 meter fra vandmiljøet.
  • Må i kernefrugt ikke anvendes nærmere end 20 meter fra §3-områder.


Er på lager

Nordisk Alkali har meddelt, at NeemAzal-T/S er på lager, og at midlet kan bestilles gennem de sædvanlige leverandører.


Registreringsnummer


Registreringsnummer NeemAzal-T/S – 643-1 .

 


Tagget med Plantebeskyttelse