Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
I frugttræer og frugtbuske må det nye, godkendte ukrudtsmiddel Mission 200 SL ikke anvendes senere end stadie 80, hvilket svarer til begyndende modning/begyndende farvedannelse i æbler, stenfrugt og buskfrugt. I jordbær må midlet anvendes indtil stadie 93, hvilket svarer til tidspunktet, hvor bladene om efteråret begynder at visne. I frilandsgrønsager må midlet anvendes indtil afgrødens fremspiring. (Foto: Annemarie Bisgaard)

Mission 200 SL er godkendt

Ukrudtsmidlet Mission 200 SL har fået en godkendelse, der er identisk med godkendelsen for Reglone.

Miljøstyrelsen har godkendt ukrudtsmidlet Mission 200 SL, som er et diquat-produkt identisk med Mission.

Godkendelsen er dog ændret, så den er identisk med Reglones godkendelse.


Betingelser for godkendelse

Ukrudtsmidlet Mission 200 SL, der indeholder diquat, er godkendt på følgende betingelser:

  • Må kun anvendes til ukrudtsbekæmpelse og nedvisning i visse afgrøder, jf. brugsanvisningen.
  • Må ikke anvendes nærmere end 10 meter fra vandmiljøet.
  • For maksimal antal behandlinger, jf. brugsanvisningen.


Betingelser ved ukrudtsbekæmpelse

  • Må i kartofler ikke anvendes senere end stadie 14.
  • Må i frugttræer og frugtbuske ikke anvendes senere end stadie 80.
  • Må i jordbær ikke anvendes senere end stadie 93.
  • Må i sukkerroe, rødbede, gulerod, pastinak, persillerod, kålroe, majroe, radise, såløg, forårsløg, purløg, porre, fennikel, broccoli, blomkål, hovedkål, savoykål, rosenkål, kinakål, grønkål, spinat, kørvel, persille, dild, timian, friske ærter og bønner med og uden bælg, sukkermajs, knoldselleri, salat, asparges, sætteløg, skalotteløg, hvidløg, rabarber, jordskok og peberrod ikke anvendes senere end stadie 07.
  • Må i valmuer, rødkløver og kommen ikke behandles senere end 75 dage før høst.


Betingelser ved nedvisning

  • Ved nedvisning af kartofler må der ikke behandles senere end 7 dage før høst og kartoffeltoppen må ikke anvendes til foder.
  • Nedvisning af ærter til modenhed, raps og rybs: Må ikke anvendes senere end 7 dage før høst.
  • Må i frøafgrøderne rødkløver, hvidkløver, sneglebælg, kinakål, hvidkål, rødkål, pak choi, karse, rucola og skorzoner ikke anvendes senere end stadie 89. Ved nedvisning af frøafgrøder må behandlede afgrøder, halm og frø deraf ikke benyttes til fødevarer og foder.


Bemærkning


Der er anvendelses- og opbevaringsforbud for Mission pr.18.10.2017.


Registreringsnummer

Registreringsnummer Mission 200 SL – 501-22.


Vækststadier

Her ses vækststadierne for en- og tokimbladede planter.


 


Tagget med Plantebeskyttelse