Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Amazon er ved at bygge bobledrivhuse downtown Seattle, så de ansatte har et tilflugtssted. Drivhuset er en trio af kugler og skal rumme mere end 3.000 plantearter, hvoraf mange er truede (Foto: NBBJ)

Gigantiske drivhuse til Amazons medarbejdere

Midt i Seattle skyder tre glasbobler op ad jorden til glæde for tusindvis af ansatte i Amazon.

Under store byggekraner og til lyden af trykluftshammer er tre gigantiske, bobleformede drivhuse langsomt ved at vokse frem i downtown Seattle i staten Washington. Det er det amerikanske internet handelsfirma Amazon, der er i gang med at bygge en oase til deres ansatte.

De 4.000 kvadratmeter store bobler, der er færdigbyggede i 2018, er tegnet af arkitektfirmaet NBBJ, der har bygget op imod 300.000 kvadratmeter kontorlokaler for Amazon i Seattle. Alt i alt har Amazon investeret mere end fire milliarder dollars i lokaler downtown Seattle.

De nye bobledrivhuse, der skal rumme mere end 3.000 forskellige plantearter, bliver ikke tilgængelige for offentligheden. Ideen med drivhusene er at give de ansatte mulighed for at tænke mere kreativt og få nye ideer samtidig med, at de har et ’tilflugtssted’, når de trænger til en pause, skriver Hortibiz.