Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Professor Jørgen E. Olesen, Aarhus Universitet, fortalte på Jordbærkonferencen om klimaændringerne, og hvordan dansk landbrug kan få glæde af det ved at tilpasse sig. (Foto: Annemarie Bisgaard)

Ændret klima - gevinst for danske landmænd

Danmark vil generelt få fordele af et varmere klima. Landbruget kan øge produktionen og dyrke nye afgrøder, for eksempel vin.

2007 var det varmeste år på den nordlige halvkugles landmasser, og 10-året 1998-2007 var det varmeste overhovedet i de knapt 160 år, som DMI har målinger fra.

- Om 20 år kan vi måske se soyabønner, solsikker, kernemajs og vin i øget udstrækning på de danske marker. Det varmere vejr som følge af klimaforandringer giver nye muligheder, også for gartnerierhvervet, spåede professor Jørgen E. Olesen, AU, på Jordbærkonferencen i Brædstrup i onsdags.

Jørgen E. Olesen pegede også på, at temperaturstigninger allerede nu påvirker plantelivet på den nordlige halvkugle. Det skyldes, at vækstsæsonen – den del af året, hvor temperaturen er over 5°C – er øget med knapt en måned. Det er dog svært at udnytte varmen, hvis ikke der er lys nok, eksempelvis i det danske efterår.


Tredoblet udledning af CO2 på 50 år

- Klimaændringerne opstår på grund af vores forbrug af fossil energi, kul, olie og gas. Siden 1960 har vi tredoblet de totale globale udledninger af CO2, især de sidste 15-20 år, hvor væksten i Asien er vokset betydeligt, sagde Jørgen E. Olesen.

Der er andre årsager til klimaændringer: Vulkanudbrud, hvor støvet i stratosfæren kan skygge for solen i op til to-fire år, solpletter og fænomenet El Niño.

- Klimaændringerne er de største miljøudfordringer, som menneskeheden har stået over for, fordi vi skal løse problemerne, inden vi fuldt ud har set konsekvenserne. Det kan være hedebølger, tørke og oversvømmelser, lød det fra professoren.


Klimaet bliver mere variabelt

- Klimaet ændrer sig ikke kun i retning af stigende temperaturer. Det bliver også mere variabelt. Det vil sige, at sommertemperaturerne varierer mere år for år end tidligere.

Varmen er også mere koncentreret i områder, tænk bare på hedebølger i Paris i 2003, på Balkan i 2007 og Rusland i 2010, sagde Jørgen E. Olesen og nævnte, at man indtil nu har observeret følgende:

  • En større opvarmning i Nordeuropa om vinteren og i Sydeuropa om sommeren.
  • Våde områder bliver endnu mere våde – mere nedbør i Nordeuropa.
  • Tørre områder bliver endnu mere tørre – mere tørke i Sydeuropa.
  • En nedbørsstigning i Danmark på 100 millimeter årligt i perioden 1874-2013.
  • Nedbøren er blevet voldsommere, flere skybrud, i de sidste 10-15 år.
  • Færre frostdage.


Klimaændringerne vil medføre varmere somre og mildere vintre i Danmark. Det betyder, at vi kan komme til at se mere vin på danske marker. Der er også betydelige negative konsekvenser ved et ændret klima i form af hyppigere storme, vådere vintre og kraftigere nedbørshændelser. Foto: Annemarie Bisgaard.


Andre afgrøder

Ser man på Köppen klimaregioner tilbage til 1960, kan man se, at de har skubbet sig nordpå. Det betyder, at det er blevet varmere i Danmark, og at dyrkningszonerne ændrer sig.

Klimaændringerne kan blive en gevinst for dansk landbrug ved at tilpasse sig de nye vilkår. Det kan for eksempel være at justere afgrøde- og sortsvalget, tænke på større vandingstilladelser, øge kapaciteten på dræn med mere.

- Kigger vi frem mod 2050 kommer Danmark temperaturmæssigt til at ligge i et smørhul, hvor det bliver muligt at dyrke mere varmekrævende afgrøder som soyabønner, vin, kernemajs og solsikke, eller det bliver muligt at dyrke dobbeltafgrøder, sagde Jørgen E. Olesen og pointerede, at arealet med majs allerede er stærkt stigende i Danmark.

Med klimaændringerne følger også risici i form af ekstreme hændelser som tørke, kraftige storme, regnskyl, sygdomme og skadedyr – alle ting, som kan skade jordbruget. Klimaændringerne øger også variationen i vejrforholdene mellem årene.


Fremskrivning af den globale temperatur

FNs klimakonvention fra december-mødet i Paris sidste år forpligtiger landene til en reduktion i udledningen af drivhusgasser, så vi begrænser temperaturstigningen til 1,5 grad.

- Men spørgsmålet er, om vi kan nå det mål, når vi tænker på, hvor egoistiske mange af de store lande er, nævnte Jørgen E. Olesen og spåede en stigning på 2-3 grader som mere realistisk på baggrund af den hidtidige og nuværende udledning af drivhusgasser.

- Hvis vi kigger frem mod år 2050, kan vi forvente større temperaturstigninger over land og i den nordligste del af Europa. De største temperaturstigninger vil vi se i Nordeuropa om vinteren, og i Sydeuropa om sommeren.

- For nedbøren er fremtidsscenariet, at vi må forvente den største stigning om vinteren, mens det er svært at forudsige, hvordan nedbøren bliver om sommeren.


Lang tid til næste istid

Af og til er der spådomme fremme om, at næste istid er ’lige om hjørnet’, men det mener Jørgen E. Olesen nu ikke bliver tilfældet.

- Hvis det kan berolige, så er jeg sikker på, at en eventuel istid først vil indtræffe om 20.000 år.

- Den største og mest alvorlige klimaændring er en stigning i havspejlet, der vil give oversvømmelser i visse fjorde og vandløb. Det er svært at sige, hvor meget havspejlet stiger, men et bud er 10 meter over nogle hundrede år, sluttede Jørgen E. Olesen.