Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Såvel konventionelle som økologiske producenter af grønsager og prydplanter i væksthus, i gulerødder og salat på friland må anvende det mikrobiologiske svampemiddel Trianum-G. (Foto: Colourbox)

Trianum-G til væksthus og friland

Det mikrobiologiske svampemiddel Trianum-G er godkendt til en række kulturer i væksthus og på friland.

Miljøstyrelsen har godkendt det mikrobiologiske svampemiddel Trianum-G, der indeholder Trichoderma harzianum T-22, til bekæmpelse af svampesygdomme i grønsager og prydplanter i væksthus, i gulerødder og salat på friland samt i etablerede græsarealer.

Midlet er godkendt på følgende betingelser:

  • Må kun anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme i grønsager og prydplanter i væksthus, i gulerødder og salat på friland samt i etablerede græsarealer.

Trianum-G må anvendes i økologisk produktion.


Bemærkning

Nyttesvampen Trichoderma harzianum T-22 udkonkurrerer skadelige svampe i kampen om næringsstoffer og plads i vækstmediet og koloniserer planterødderne før de skadelige svampe.

Nyttesvampen fungerer også som hyperparasit ved at producere enzymer, som nedbryder de skadelige svampes hyfer (Pythium spp., Fusarium spp., Rhizoctonia spp., Sclerotinia spp.).

 


Tagget med Plantebeskyttelse