Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
2 MW gaskedel indbygget i en container er netop installeret hos Gartnernes Varmeforsyning i Vemmedrup ved Bjæverskov på Østsjælland.

Topmoderne varmecentral i Vemmedrup

Gartnernes Varmeforsyning i Vemmedrup har investeret i gasfyret varmecentral.

Gartnernes Varmeforsyning i Vemmedrup har investeret i et 2 MW gasfyret varmecentral. Det drejer sig om en miljøvenlig containerbaseret gaskedelløsning til supplement af eksisterende gasmotorbaserede el-/varmecentral.

Kedelanlægget er et topmoderne Viessmann type 200 med røggasvarmeveksler Viotrans 300. Kedelanlægget er koblet til hovedledningerne, der forbinder varmecentralen med akkumuleringstanken på 4.000 kubikmeter.

Kedelanlæggets varmeydelse alene kan dække gartnernes varmebehov, ikke mindst fordi den valgte løsning med direkte tilkoblet røggasvarmeveksler forbedrer kedelanlæggets virkningsgrad med yderligere syv procent.


Anlægget er tilsluttet uden driftsstop

Gartnernes Varmeforsyning i Vemmedrup følte sig tvunget til nytænkning på grund af faldende afregningspriser på el.

- Den valgte løsning med en gasfyret kedel har med moderne anboringsteknik kunnet tilsluttes det eksisterende anlæg uden driftstop. Alternativet var at supplere med de enkelte gartneres oliebaserede og dyrere kedler, siger bestyrelsesformanden i Gartnernes varmeforsyning i Vemmedrup, Lars Adler.

LS Stålmontage, der har leveret varmecentralen i samarbejde med isoplus Fjernvarmeteknik A/S og Lillegaard Teknik, har tidligere løst tilsvarende opgaver med containerbasererede kedelløsninger blandt andet for olieselskaber på Prøvestenen.


Gartner Lars Adler, der er bestyrelsesformand Gartnernes Varmeforsyning i Vemmedrup ApS, starter den nye kedel første gang efter tilslutning den 6. juli.