Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Englands førende småplanteproducent af brøndkarse, der leverer op til 5,75 millioner planter om ugen i højsæsonen, har fået udviklet et nyt vækstmedium udelukkende bestående af pasteuriseret kokos. Vækstmediet er også afprøvet til småplanter af kål. (Foto: Sue Jupe)

Pasteuriseret kokos erstatter sphagnum

En småplanteproducent af brøndkarse har fået udviklet et bæredygtigt vækstmedie udelukkende baseret på kokos.

Englands førende småplanteproducent af brøndkarse, Sheepgate Nursery, bruger ganske små planteceller på bare fem kubikcentimeter til at producere 15-25 planter pr celle.

Sheepgate Nursery’s kunde insisterede på, at de skulle finde et nyt bæredygtigt og mere miljøvenligt alternativ til sphagnum.


Vækstmedie lavet af kokos

Sheepgate Nursery kontaktede ICL, tidligere Everris, som er firmaets leverandør af vækstmedie. ICL gik straks i gang med udfordringen og har udviklet et nyt produkt udelukkende baseret på kokosfibre.

Kokosfibrene bliver knust og malet, hvorefter de bliver damppasteuriseret, så virksomheden kan garantere for frihed af patogener inklusiv E. coli, Listeria og Salmonella. Det er en yderligere fordel ved produktet.


Egenskaber giver udfordringer

Kokos har andre fysiske egenskaber end sphagnum, hvilket påvirker styringen af vand og næring. Den udfordring har de overvundet. En anden udfordring har været at producere kvalitetssmåplanter på samme korte tid som tidligere.

Nu er vækstmediet også afprøvet til produktion af kålsmåplanter med gode resultater.

De store detailkæder søger konstant efter nye måder, hvorpå de kan blive mere bæredygtige. Udviklingen af det nye vækstmedie er et resultat af dette, skriver The Vegetable Farmer.