Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Miljøstyrelsen er kommet med en opdateret godkendelse af ukrudtsmidlet Fenix til mindre anvendelse. Den nye godkendelse gælder for højere doseringer end de gamle godkendelser. Fenix er godkendt i frø- og priklebede samt til pastinak, persillerod, knoldselleri og såløg. (Foto: Colourbox)

Nye godkendelser til Fenix

Godkendelsen af Fenix, der må anvendes i nogle grønsagsafgrøder samt i frø- og priklebede, er blevet opdateret.

Miljøstyrelsen har opdateret godkendelsen af Fenix til mindre anvendelse til bekæmpelse af ukrudt i pastinak, persillerod, knoldselleri og såløg samt i frø- og priklebede med planteskolekulturer efter anmodning fra Grøn Plantebeskyttelse ApS.

Godkendelsen erstatter tidligere godkendelser i pastinak, persillerod, knoldselleri, såløg samt frø og priklebede i planteskolekulturer.

Hvis du har Fenix med gammel etikette, er det stadig i princippet de gamle off-label og mindre anvendelses godkendelser, der gælder.


Betingelser for anvendelse af Fenix


Ukrudtsmidlet Fenix, der indeholder aclonifen, er godkendt til mindre anvendelse på følgende betingelser:

  • Må kun anvendes til bekæmpelse af ukrudt i pastinak, persillerod, knoldselleri og såløg samt i frø- og priklebede med planteskolekulturer.
  • Må ikke anvendes senere end
    • BBCH 12 (2 blade) i pastinak og persillerod.
    • BBCH 14 (4 blade) i løg.
    • 70 dage før høst i knoldselleri.
  • Maksimal antal behandlinger pr. afgrøde:
    • Én behandling i pastinak, persillerod og knoldselleri ved enkeltbehandling.
    • Tre behandlinger i pastinak, persillerod og knoldselleri ved delt behandling.
    • Fire behandlinger i løg.
    • Én behandling i frø- og priklebede af planteskolekulturer.
  • For spiselige afgrøder må der maksimalt anvendes 2,5 liter Fenix pr. hektar i alt pr. år – heraf maks. 1,5 liter Fenix pr. hektar efter fremspiring.
    • Pastinak, persillerod og knoldselleri, enkeltbehandling: Maksimal dosering 2,0 liter pr. hektar.
    • Pastinak, persillerod og knoldselleri, delt behandling: Maksimal dosering pr. behandling:
      • Før fremspiring: 1,0 liter pr. hektar.
      • Efter fremspiring (maksimal 2 behandlinger): 0,5-0,75 liter pr. hektar.
    • Såløg: Maksimal dosering pr. sprøjtning: Efter såning (maksimal 4 behandlinger): 1,0 liter pr. hektar. 
    • Frø- og priklebede af planteskolekulturer: Enkeltbehandling: Maksimal dosering 2,0 liter pr. hektar.
  • Må ikke anvendes nærmere end 10 meter fra vandmiljøet.
  • Må ikke anvendes nærmere end 10 meter fra §3 områder.


Brugsanvisning og ansvar


Avlere, som anvender Fenix til bekæmpelse af ukrudt i pastinak, persillerod, knoldselleri og såløg samt i frø- og priklebede med planteskolekulturer, skal være i besiddelse af denne brugsanvisning.

Godkendelse til mindre anvendelse er en speciel godkendelse, som gør det muligt at anvende et kemisk bekæmpelsesmiddel i en afgrøde eller mod en skadegører, der ikke er nævnt på midlets etikette.

Ved anvendelse af produktet hæfter alene brugeren (gartneren) for eventuelle skader eller svigtende virkning, selv om vejledningen følges. Producenten hæfter for indholdets korrekte sammensætning.


Registreringsnummer
 

Fenix – registreringsnummer 18-417.

 


Tagget med Plantebeskyttelse