Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Fire forskellige slags kompost fra naturarealer. Fra venstre er det grøde fra aktive vandplanter. I næste kasse er det enghø/engafklip fra Langstrup Mose. Nummer tre fra venstre er tang fra Gammel Humlebæk Strand, og længst til højre er det tangrør fra Nivå Strand Enge. (Foto: Pernille Kynde)

Kompost er blevet hot

En velbesøgt temadag om kompost og jordfrugtbarhed viser, at kompost igen er ved at blive ’in’ hos de danske jordbrugere.

Der var stor interesse fra 50 deltagere, der deltog i en temadag om kompost og jordfrugtbarhed i Billund den 2. december. Temadagen var arrangeret af GartneriRådgivningen og Økologisk Landsforening.

Emnerne på temamødet var forskellige metoder til at lave kompost, resultater fra forskningsverdenen, lovgivning omkring kompost og jordfrugtbarhed blandt andet ved hjælp af komposteringsteknikker.

Blandt deltagerne var gartnere, landbrugsskoleelever, firmaer og konsulenter, der alle havde gavn af at lære mere om kompost.

Både avlere, firmafolk, konsulenter og landbrugsskoleelever sugede viden til sig til temadag omkring kompost og jordfrugtbarhed.

Både avlere, firmafolk, konsulenter og landbrugsskoleelever sugede viden til sig til temadag omkring kompost og jordfrugtbarhed. Foto: Pernille Kynde.


Kompost af naturmaterialer virker


Et indlæg fra Svend Daverkosen, Årstiderne, viste tilhørerne, at naturmaterialer som tagrør, tang, grøde og engafklip har stort potentiale som kompost. Materialerne bruges i ’kompostopskriften’ enten som strukturmateriale eller som kvælstofaccelerator afhængigt af materialet.

- Hos Årstiderne gik vi i gang med kompost, fordi hver gang vi kom til udlandet, mødte vi en kompostvender hos grønsagsavlerne, sagde Svend Daverkosen, der mente, at så måtte der være noget om snakken.

Kompost fra milekompostering, som er den metode Årstiderne anvender, bør bruges primært som jordforbedringsmiddel, ikke som gødningsmiddel, selvom det selvfølgelig vil have en vis gødningseffekt.

Komposten kan også bruges som dyrkningsmedie. Hos Årstiderne laves der småplanter i kompost med tilsætning af fem-otte procent spagnum.

Mikrobiel carbonisering er en anden metode til produktion af kompost. Til forskel fra milekompostering foregår den uden overdækning og vending, og indtil videre meget svær ren at praktisere i Danmark på grund af lovgivningen, forklarede Martin Beck, Økologisk Landsforening.


Svend Daverkosen, Årstiderne, fortæller om forsøg med kompostering af materiale fra naturarealer. Foto: Pernille Kynde.


Jorden bliver mere luftig og får en bedre struktur
 

Danske avlere har fået øjnene op for kompostens muligheder. Konsulent Richard de Visser, GartneriRådgivningen, gav tilhørerne en god grundviden med facts fra forskningens verden.

- Kompost øger jordens indhold af organisk stof og gør jorden mere luftig og med bedre struktur. Det øger jordens markkapacitet. Derudover øges jordens pH, tilgængelighed af næringsstoffer og CEC-værdien, fortalte Richard de Visser.

- Ved kompostering under de rette betingelser hygiejniseres materialet, hvilket for højrisikoafgrøder ser ud til at blive en udfordring i de kommende Global GAP regler. Ligeledes vil ukrudtsfrø ved disse høje temperaturer også slås ihjel i en homogen komposteringsproces.


Konsulent Richard de Visser, GartneriRådgivningen, fortæller om lovgivning og brug af kompost. Foto: Pernille Kynde.


Krummestruktur og kompost-te


En god jord er en jord med en velbalanceret kalktilstand, hvor der er mad til mikroorganismerne og beskyttelse i form af et grønt tag over jordens mikroorganismer. Det forklarede tyske Dietmar Näser fra Grüne Brücke, der er selvstændig konsulent indenfor jordbrug.

- Jorden skal vurderes nedad – ikke kun i hektar – men i kubikmeter, da det er jorden, der udgør planternes vigtigste vækstbetingelse, sagde Dietmar Näser.

- Jordkvalitet og bedre krummestruktur er betinget af, at der er løbende bevoksning på jorden ved brug af mellem- og efterafgrøder, og at man bibeholder gødningsværdien fra husdyrgødning og bidrager med ekstra værdi, for eksempel i form af kompost.


Konsulent Dietmar Näser fra Tyskland, t.v., gav et spændende indlæg om jordkvalitet på komposttemadagen. Martin Beck klarede oversættelsen til dansk. Foto: Pernille Kynde.


Det underjordiske økosystem skal bruges som værktøj

Dietmar Näser ser på forholdet mellem næringsstofferne ved hjælp af Kinsey-metoden, sådan at næringsstofferne ikke begrænser hinanden. Derudover skal jordlivet bruges som værktøj: Bakterier, svampe og regnorme har hver deres funktion i det underjordiske økosystem.

Fladekompostering, hvor de øverste tre-fem centimeter af afgrøden vendes rundt, blev diskuteret, ligesom brug af forskellige præparater og kompost-teer også blev vendt på denne interessante temadag omkring kompost og jordfrugtbarhed.