Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
KemiTjek hjælper dig til at undgå bøder for opbevaring og anvendelse af ulovlige pesticider. Scan stregkoden på pesticidemballagen eller tast cifrene i registreringsnummeret, så giver app’en dig et letforståeligt svar. (Foto: LandbrugsMedierne)

KemiTjek nu også til iPhone og iPad

Nu er det muligt at få app’en KemiTjek til iPhone og iPad, så kemikalielagerets lovlighed nemt kan tjekkes.

Siden 2012 har app’en KemiTjek fra Seges i Skejby været et uundværligt værktøj, når kemikalierummet skal tjekkes for udgået kemi.

App’en har indtil nu kun været til rådighed for Android-enheder, men er nu også kommet til iPhone og iPad, de såkaldte iOS-enheder.


Dyrt at overse et forbudt middel i kemikalierummet

Med KemiTjek kan man hurtigt og enkelt aflæse stregkoderne på bekæmpelsesmidlerne og således sikre sig, at der ikke opbevares kemikalier, som ikke længere er lovlige.

- Det kan blive dyrt for landmanden, hvis et udgået middel overses i kemikalierummet. Mange er ikke opmærksomme på, hvor hurtigt midlernes godkendelse forældes, fortæller landskonsulent Jens Erik Jensen, Seges, Planter & Miljø.

Eksempelvis må et kendt middel som Folicur EC 250 ikke opbevares efter 1. september 2015.


App’en KemiTjek viser et letforståeligt resultat med grønne, gule, lyserøde og mørkerøde farvekoder på telefonen. Grøn indikerer, at produktet er fuldt lovligt at bruge og opbevare, mens gul og lyserød betyder, at der er ting omkring brug eller opbevaring, man skal være opmærksom på. Mørkerød betyder, at pesticidet er forbudt.


Tjek kemikalierummet to gange om året

Det er en god ide med jævne mellemrum – mindst to gange årligt – at gennemgå kemirummet for udgåede midler.

Det er ligeledes en god vane at sætte nyindkøbte midler bagerst på hylderne i kemirummet. Det kan være med til at sikre, at de gamle og udgående midler anvendes først.

Inden ibrugtagning af KemiTjek skal man oprette abonnement, som koster 89 kroner årligt. Abonnementet kan oprettes her.

 


Tagget med Plantebeskyttelse