Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Lidl på Bondovej i Odense vandt Frugt- og Grøntprisen i kategorien ”discount”. Her ses butikschef Casper R. Nielsen til venstre og frugt- og grøntansvarlig Jonas Simonsen flankeret af Søren Flink Madsen, Yding Grønt, og Flemming Nør-Pedersen, Landbrug & Fødevarer. (Foto: Stig F. Nielsen)

Her er landets bedste frugt- og grøntafdelinger

Kundernes behov og friske råvarer er to af de kvaliteter, der kendertegner vinderene af Frugt- og Grøntprisen 2015.

I år blev det Lidl på Bondovej i Odense og Bilka i Hundige, der løb med Frugt- og Grøntprisen i hver sin kategori:

  • Bedste frugt- og grøntafdeling i discount.
  • Bedste frugt- og grøntafdeling i et super- eller hypermarked.

Et imponerende udvalg af frisk frugt og grønt blandet med stor viden og stolthed over netop deres hjørne af butikken. Det er noget af det, der skal til for at være vinder af Frugt- og Grøntprisen 2015.

Det – og mere til – levede både Lidl på Bondovej i Odense og Bilka i Hundige op til. De blev kåret som vinderne af Frugt- og Grøntprisen 2015 på Fødevaredagen


Bilka i Hundige vandt Frugt- og Grøntprisen i kategorien ’super- eller hypermarked’. Her ses afdelingsleder Ole Heino Skjøtt til venstre og sektionschef Frank Balzer i midten sammen med Flemming Nør-Pedersen, Landbrug & Fødevarer. Foto: Stig F. Nielsen.


Friske varer, faglighed og eventyrlyst

- Det er fuldt fortjent, at netop de to frugt- og grøntafdelinger vinder prisen. I begge butikker er friskhed, nytænkning og personlig kundekontakt i højsæde, siger gartner og formand for GASA Nord Grønt, Søren Flink Madsen, der motiverede juryens valg:

- I Lidl oplever man som kunde en velorganiseret overskuelig afdeling, hvor varerne er friske og udvalget så stort, at juryen rent glemte, at de var i en butik i discountkategorien

- I Bilka imponerede afdelingen juryen med et personligt præg på trods af dens store størrelse. Her brændte afdelingsleder Ole Heino Skjøtt virkelig igennem og kunne fremvise en afdeling, der vidnede om både faglighed og en eventyrlyst på en gang.


Statuetten, som det hele drejer sig om: Frugt- og Grøntprisen 2015. Foto: Stig F. Nielsen.


Stolte prismodtagere

Det var to glade og rørte frugt- og grøntafdelinger, der modtog deres trofæ som vindere af Frugt- og Grøntprisen 2015:

- Lige da juryen havde været på besøg, havde jeg en virkelig god mavefornemmelse, men så går tiden, og så bliver man lidt usikker, sagde Ole Heino Skjøtt, afdelingsleder for frugt og grønt i Bilka i Hundige, der var beæret over at have vundet Frugt- og Grøntprisen.

Hos Lidl fra Odense var stemningen også helt i top:

- Jeg er rigtig, rigtig glad lige nu for, at vi har fået den anerkendelse og ekstra glad for, at juryen lagde vægt på friskeheden i vores varer, for der er noget vi dagligt arbejder med, sagde Jonas Simonsen, frugt- og grøntansvarlig i LIDL på Bondovej i Odense.


Konferencier Felix Smith styrede prisuddelingen og skabte en god og ikke mindst en forventningsfuld stemning blandt de godt 400 deltagere, som repræsenterede hele fødekæden fra jord til bord. Foto: Stig F. Nielsen.


Frugt- og Grøntprisen

  • Bag Frugt- og Grøntprisen står Landbrug & Fødevarer med DLG Food, Dansk Gartneri og foreningen Plan Danmark som partnere.
  • Frugt- og Grøntprisen uddeles hvert år, første gang i 2014.
  • Jury:
    • Jan Kristensen, Markedsdirektør i DLG Food
    • Pernille Bech, projektleder, Sæson kampagnen / Dansk Gartneri
    • Malene Mosbæk, projektleder, Madkulturen
    • Lærke Kirstine Lund, seniorkonsulent i Landbrug & Fødevarer

Læs mere om frugt- og grøntafdelingen i Bilka Hundige i Gartner Tidende nr. 12 og om Fødevaredagen i Gartner Tidende nr. 15.