Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Planteskolekulturer og prydplanter må behandles med Dithane NT mod gråskimmel, bladskimmel, antracnose, rust og skivesvamp. (Foto: Annemarie Bisgaard)

Dithane NT er godkendt

Dithane NT er godkendt til mindre anvendelse i planteskolekulturer og prydplanter.

Efter anmodning fra HortiAdvice har Miljøstyrelsen godkendt Dithane NT mod svampesygdomme i planteskolekulturer og prydplanter på friland.


Betingelser for anvendelse

Svampemidlet Dithane NT, som indeholder mancozeb, er godkendt til mindre anvendelse på følgende betingelser:

  • Må kun anvendes mod gråskimmel, bladskimmel (Peronospora spp), antracnose, rust og skivesvamp i planteskolekulturer og prydplanter på friland.
  • Maksimalt 2 kg pr. hektar pr. behandling.
  • Maksimalt 3 behandlinger (mindst 10 dages interval).
  • Hvis midlet anvendes på frugtbærende frugttræer eller frugtbuske, skal frugterne fjernes før salg.
  • Må i planteskolekulturer og prydplanter på friland ikke anvendes inden 1. juni.
  • Ved håndtering af behandlede planteskolekulturer og prydplanter skal der anvendes kemisk bestandige handsker.
  • Må ikke anvendes nærmere end 20 meter fra vandmiljøet.

Link til brugsanvisning.


Registreringsnummer


Dithane NT – registreringsnummer 804-1.

 


Tagget med Plantebeskyttelse