Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Prydplanter i væksthus som for eksempel marguritter må vækstreguleres med Kompakt 5C. Gamle dunke med registreringsnummer 49-94 må anvendes i henhold til etiketten. (Foto: Lotte Bjarke)

Kompakt 5C - fornyet godkendelse

Vækstreguleringsmidlet Kompakt 5Char fået ny godkendelse og må kun anvendes i væksthus med reduceret dosering.

Miljøstyrelsen har fornyet godkendelsen af vækstreguleringsmidlet Kompakt 5C.

I forhold til den gamle godkendelse må Kompakt 5C kun anvendes i væksthus, og maksimal dosering til henholdsvis sprøjtning og vanding er reduceret.


Betingelser for godkendelse

Vækstreguleringsmidlet Kompakt 5C som indeholder chlormequat-clorid, har fået fornyet godkendelsen på følgende betingelser:

  • Må kun anvendes til vækstregulering i prydplanter i væksthuse.
  • Ved håndtering af prydplanter skal der anvendes kemisk bestandige handsker.
  • Der må ikke forekomme udledning af vand fra produktionen til miljøet eller til kloak.
  • Plantemateriale og dyrkningsmedie til bortskaffelse skal opbevares tildækket og på tæt belægning.
  • Dosering ved sprøjtning: 0,05-0,26 procent (50-260 milliliter pr. 100 liter vand).
  • Dosering ved udvanding: 0,26 procent (260 milliliter pr. 100 liter vand).


Gamle dunke

Den nye godkendelse af Kompakt 5C har samme registreringsnummer som den gamle.

Det betyder, at der ikke er nogen sidste anvendelsesdato på de gamle dunke, som må anvendes i henhold til etiketten.


Registreringsnummer

Kompakt 5C – registreringsnummer 49-94.

 


Tagget med Plantebeskyttelse