Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Visse svampeangreb i planteskolekulturer, prydplanter på friland og planter til produktion af havefrø kan nu behandles med Switch 62,5 WG, fordi midlet har fået den specielle godkendelse ’Til mindre anvendelse’. (Foto: Colourbox)

Switch godkendt til prydplanter på friland

Switch 62,5 WG er godkendt til mindre anvendelse i havefrø samt planteskolekulturer og prydplanter på friland.

Efter anmodning fra GartneriRådgivningen A/S har Miljøstyrelsen godkendt Switch 62,5 WG til mindre anvendelse mod svampeangreb ved produktion af havefrø samt planteskolekulturer og prydplanter på friland.

Betingelser for anvendelse

Svampemidlet Switch 62,5 WG, som indeholder cyprodinil og fludioxonil, er godkendt til mindre anvendelse på følgende betingelser:

  • Må kun anvendes i følgende afgrøder og mod følgende skadevoldere:
    • Produktion af havefrø: Knoldbægersvamp, gråskimmel og rodhalsråd.
    • Planteskolekulturer/prydplanter på friland: Gråskimmel og andre Botrytis-arter, knoldbægersvamp, Rhizoctonia, antracnose og bladpletsvampe (Mycosphaerella, Ascochyta).
  • Maksimalt to behandlinger pr. sæson.
  • Må ikke anvendes nærmere end 2 meter fra vandmiljøet.

Brugsanvisning og ansvar

Avlere, som anvender Switch 62,5 WG mod svampeangreb ved produktion af havefrø samt planteskolekulturer og prydplanter på friland, skal være i besiddelse af denne brugsanvisning.

Godkendelse til mindre anvendelse er en speciel godkendelse, som gør det muligt at anvende et kemisk bekæmpelsesmiddel i en afgrøde eller mod en skadegører, der ikke er nævnt på midlets etiket.

Ved anvendelse af produktet hæfter alene brugeren (gartneren) for eventuelle skader eller svigtende virkning, selv om vejledningen følges. Producenten hæfter for indholdets korrekte sammensætning.

Registreringsnummer

Registreringsnummer Switch 62,5 WG – 1-201.


Switch 62,5 WG er også godkendt til frilandsgrønsager. Læs artiklen her.

 


Tagget med Plantebeskyttelse