Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Taxus baccata ’Brande Select’ fra Nygaards Planteskole er en af de spændende nyheder på Danske Planteskolers Plantefagmesse 2016. Sorten har fået navn efter det sted, hvor Jørgen Gregersen oprindeligt fandt og testede den. Slotsgartner Palle Kristoffersen foretog navngivningen. (Foto: Nygaards Planteskole)

Spændende nyheder på Plantefagmessen

Godt 20 udstillere er klar til Plantefagmesse den 17.-18. august i Odense. Mange har spændende nyheder at byde på.

Danske Planteskoler afholder sin traditionsrige Plantefagmesse på Holkebjegvej 74 i Odense den 17.-18. august.

En af traditionerne er, at mange af de udstillende planteskoler præsenterer årets nyheder for de besøgende, der først og fremmest kommer fra faghandlen.

Malus sargentii ’First Choiz’, der blomstrer rigt i en tidlig alder, er en nyhed fra Nygaards Planteskole.
Malus sargentii ’First Choiz’, der blomstrer rigt i en tidlig alder, er en nyhed fra Nygaards Planteskole. Foto: Nygaards Planteskole.


Tæt taks og hurtig sargentsæble

Nygaards Planteskole er på banen med en hel stribe nyheder. Den nye taks, Taxus baccata ’Brande Select’ har været igennem en fireårig test ved det Europæiske Varemærkebeskyttelsesudvalg og er der blevet vurderet til at være en værdifuld ny sort.

Den nye taks har en meget ensartet og tæt forgrening og er flot mørkegrøn hele året. Den er meget skygge- og vindtolerant, og så tåler den kraftig beskæring.

Malus sargentii ’First Choiz’ er en anden nyhed fra Nygaards Planteskole. En smuk busk, der blomstrer i en tidlig alder med masser af blomster i maj måned. Busken, der er tætgrenet og bliver omkring tre meter høj, egner sig til for eksempel uklippet hæk eller solitærplante.

Buddleja davidii ’Flower Power’ er en iøjnefaldende smuk nyhed fra Agtrupvig Planteskole.
Buddleja davidii ’Flower Power’ er en iøjnefaldende smuk nyhed fra Agtrupvig Planteskole. Foto: Agtrupvig Planteskole.


Sommerfuglebusk med nye farver


Agtrupvig Planteskole har også en række spændende nyheder at byde på. En ny sommerfuglebusk, Buddleja davidii ’Flower Power’ er noget helt specielt. De talrige blomsterklaser er lilla i udspring men får efterhånden gulorange toner. Det giver et fantastisk flot farvespil.

Buddleja ’Flower Power’ er en stivgrenet, opret busk, der bliver omkring halvanden meter høj. Den virker som andre sommerfuglebuske som en magnet på sommerfugle, når den blomstrer i august-september.

Sambucus racemosa ’Sutherland Gold’ lyser op på nyhedsstanden med sit fantastiske gule løv.
Sambucus racemosa ’Sutherland Gold’ lyser op på nyhedsstanden med sit fantastiske gule løv. Foto: Strøjer Plant.


Druehyld med lysende løv

Strøjer Plant har flere nyheder at byde på. Der er for eksempel en rigtig spændende gulbladet druehyld, Sambucus racemosa ’Sutherland Gold’, med meget smukke, fligede, lysende gule blade og fine hvide blomster.

Busken, der trives bedst i halvskygge, er fuldt hårdfør og bliver to til tre meter høj.

Anemone japonica ’Tiki Sensation’® er en spektakulær nyhed i staudesortimentet, fremavlet og produceret af Staudegården.
Anemone japonica ’Tiki Sensation’® er en spektakulær nyhed i staudesortimentet, fremavlet og produceret af Staudegården. Foto: Staudegården.


Meget fyldt høstanemone

Plantenyheden Anemone japonica ’Tiki Sensation’® fra Staudegården er virkelig lidt af en sensation. Den adskiller sig fra andre sorter af høstanemone ved sine helt specielle blomster og helt specielle vækstform.

Blomsterne er stærkt fyldte og skifter farve fra laksrosa i knopstadiet til helt hvide i udspring. Blomstringen sker samtidig i flere etager i planten, der også danner sideknopper på hovedknopperne. Resultatet er en meget smuk og rig blomstring.