Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Medax Top godkendt til prydplanter

Vækstreguleringsmidlet Medax Top er godkendt til mindre anvendelse til vækstregulering af prydplanter på friland og i væksthus.

Efter anmodning fra Grøn Plantebeskyttelse har Miljøstyrelsen godkendt vækstreguleringsmidlet Medax Top, der indeholder mepiquat-chlorid og prohexadion-calcium, til mindre anvendelse til vækstregulering af prydplanter på friland og i væksthus.


Betingelser for anvendelse


Medax Top er godkendt til mindre anvendelse på følgende betingelser:

I væksthus:

  • Maksimalt 9,0 liter pr. hektar pr. kultur.
  • Maksimalt 2,25 liter pr. behandling.
  • Maksimalt 6 behandlinger pr. kultur, dog max 9 liter pr. hektar i alt.
  • Minimum syv dages interval mellem behandlinger.

På friland:

  • Maksimalt 1,5 liter pr. hektar i alt.
  • Maksimalt to behandlinger pr. vækstår, dog maksimalt 1,5 liter pr. hektar i alt.
  • Minimum syv dages interval mellem behandlinger.


Brugsanvisning og ansvar

Avlere, som anvender Medax Top til vækstregulering af prydplanter på friland og i væksthus, skal være i besiddelse af denne brugsanvisning.

Godkendelse til mindre anvendelse er en speciel godkendelse, som gør det muligt at anvende et kemisk bekæmpelsesmiddel i en afgrøde eller mod en skadegører, der ikke er nævnt på midlets etikette.

Ved anvendelse af produktet hæfter alene brugeren (gartneren) for eventuelle skader eller svigtende virkning, selv om vejledningen følges. Producenten hæfter for indholdets korrekte sammensætning.


Registreringsnummer


Medax Top – registreringsnummer 19-201.

 


Tagget med Plantebeskyttelse