Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Primus er godkendt til mindre anvendelse mod lungemos på containerpladser med planteskolekulturer.

Primus godkendt til containerpladser

Efter anmodning fra Grøn Plantebeskyttelse ApS har Miljøstyrelsen godkendt Primus til mindre anvendelse mod lungemos på containerpladser med planteskolekulturer. Godkendelsen gælder kun forårsanvendelse.

Ukrudtsmidlet Primus (64-45), indeholdende florasulam, er godkendt til mindre anvendelse på følgende betingelser:

• Må kun anvendes til bekæmpelse af lungemos på containerpladser med planteskolekulturer.
• Må kun anvendes om foråret med den maksimale dosering på 0,075 liter per hektar anført på brugsanvisningen.
• Maksimalt én behandling per år per kultur.
• Må ikke anvendes nærmere end to meter fra vandmiljøet.

Brugsanvisning

Avlere, som anvender Primus (64-65) på containerpladser med planteskolekulturer, skal være i besiddelse af ”Brugsanvisning til mindre anvendelse af Primus (64-45) på containerpladser med planteskolekulturer.”

Ansvar


Godkendelse til mindre anvendelse er en speciel godkendelse, som gør det muligt at anvende et kemisk bekæmpelsesmiddel i en afgrøde eller mod en skadegører, der ikke er nævnt på midlets etiket.

Ved anvendelse af produktet hæfter alene brugeren (gartneren) for eventuelle skader eller svigtende virkning, selv om vejledningen følges. Producenten hæfter for indholdets korrekte sammensætning.

 


Tagget med Plantebeskyttelse