Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Aubergine, agurk, squash, tomat og peberfrugt må behandles med Flexity mod meldug. (Foto: Colourbox)

Flexity godkendt til væksthusgrønsager

Svampemidlet Flexity er godkendt til mindre anvendelse i en række grønsager i væksthus.

Efter anmodning fra HortiAdvice har Miljøstyrelsen godkendt Flexity til mindre anvendelse mod meldug i agurk, squash, tomat, peberfrugt og aubergine i væksthus.


Betingelser for godkendelse


Svampemidlet Flexity, som indeholder metrafenon, er godkendt til mindre anvendelse på følgende betingelser:

  • Må kun anvendes til bekæmpelse af meldug i agurk, squash, tomat, peberfrugt og aubergine i væksthus.
  • Må ikke anvendes senere end 3 dage før høst.
  • Må maksimalt anvendes 2 gange pr. sæson med mindst 7 dages interval.

Med hensyn til maksimal dosering og behandlingstidspunkt i de enkelte kulturer henvises til brugsanvisningen.


Registreringsnummer


Flexity – registreringsnummer 19-166.