Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Økologiske gulerodsproducenter og konsulenter fra HortiAdvice er på markbesøg ved Engesvang Økologi for at afrunde det treårige projekt om bekæmpelse af rodgallenematoder i økologisk gulerodsproduktion. (Foto: Stig F. Nielsen)

Få styr på rodgallenematoderne

En tysk strategi med fangafgrøder, sortbrak og ikke-værtsplanter kan anvendes mod rodgallenematoder i gulerodsmarker.

- Det bedste råd til at undgå angreb af rodgallenematoder i økologiske gulerødder er at gå udenom arealer med rodgallenematoder i.

Og det er netop nu her i september-oktober, at man skal udtage jordprøver til analyse for jordens indhold af nematoder, konkluderer konsulent Lars Møller, HortiAdvice.


Konsulent Lars Møller, HortiAdvice, graver gulerødder op i kontrolparcellen for at se, om der er rodgaller på gulerødderne. Foto: Stig F. Nielsen.


Treårigt projekt

HortiAdvice havde inviteret til markmøde medio september ved Engesvang Økologi i Sdr. Felding, som har været en af forsøgsværterne i et stort treårigt projekt under overskriften ’Fangafgrøder mod nematoder i frilandsafgrøder’. Her gennemgik konsulenten kort baggrunden for projektet.

Rodgallenematoder, som har et bredt værtsregister, ses som et stort problem i produktion af økologiske gulerødder, dels i form af en stor kvalitetsforringelse, dels i form af et stort udbyttetab.


Der sidder en enkelt lille rodgalle helt ude i spidsen af guleroden, hvilket skyldes, at væksten i marken var været så god i sommeren 2019, at selvom der var en del rodgallenematoder, har de ikke lavet synlige skader. Foto: Stig F. Nielsen.


Den tyske strategi


I Tyskland havde man tilsyneladende knækket koden til, hvordan man kunne forebygge, ja endda bekæmpe rodgallenematoder, og et af målene i projektet var at afprøve strategien under danske forhold.

Helt kort går den tyske strategi ud på at kombinere fangafgøder (bælgplanter), sortbrak og ikke-værtsplanter til at bringe antallet af nematoder ned under skadestærsklen i løbet af én vækstsæson.

Samtidig skal strategien sikre jordens frugtbarhed og næringsstoffer efter sortbrak til de efterfølgende gulerødder.


Flotte gulerødder i marken – både i kontrolparcellen, og der hvor man har gennemført hele konceptet med fangafgrøde, sortbrak og sort havre som efterafgrøde. Foto: Stig F. Nielsen.


Tidlig etablering af fangafgrøden

Efter høst af korn etableres fangafgrøden i form af kløvergræs med vintervikke. Bælgplanter er attraktive værtsplanter for rodgallenematoder og skal i foråret fungere som fangafgrøde for rodgallenematoderne.

I juni nedmuldes fangafgrøden, hvorved de nematoder, som sidder inde i rødderne, går til. Her er timingen af nedmuldningen helt afgørende for et godt resultat. Nematoderne gennemfører deres livscyklus på ca. 450 graddage.

Derfor skal nedmuldningen ske, når jordtemperaturen i 10 centimeters dybde når 300 graddage over 8 grader. 350 graddage er absolut sidste frist, men da jordtemperaturen kan ændre sig endog meget hurtigt på dette tidspunkt af året, skal man gå efter de 300 graddage.

I projektforløbet prøvede man at finde en indikator – f.eks. hvornår hylden blomstrer – på, hvornår det rette tidspunkt for nedmuldningen er. Men hvornår, jorden opnår den temperatur, er meget afhængig af, hvor stor en grønmasse, der står på marken: Jo større, jo langsommere stigning i jordtemperaturen.

- Der er der ingen udvej: Man er nødt til at have en temperaturlogger i jorden, understregede Lars Møller.


Konsulenterne Lars Møller og Richard de Visser, HortiAdvice, fortæller om konceptet, resultaterne og konklusionerne. Foto: Stig F. Nielsen.


Sortbrak og sorthavre

I de efterfølgende to måneder holdes jorden sort. Her vil det måske være en fordel at tildele kompost for at bevare jordens humusindhold og opretholde jordens bestand af mikroorganismer.

I august etableres der sorthavre, som ikke er vært for eventuelt overlevende rodgallenematoder men heller ikke er vært for rodsårsnematoder. For optimal effekt renholdes sorthavren.

Sorthavren fryser bort i løbet af vinteren, og marken er nu klar til gulerødder eller andre afgrøder, som er følsomme overfor rodgallenematoder.


Konsulent Emma Christiani Skov, HortiAdvice, graver en salatplante op for at se, om rodgallenematoderne har angrebet salaten. I teorien kan salatplanter anvendes som indikatorplante for, om der er rodgallenematoder i marken i stedet for at bruge jordprøver, men det er ikke rigtigt lykkedes i projektet at finde en nem og sikker metode til at gøre det på. Foto: Stig F. Nielsen.


God effekt, men ….


Konklusionen er, at den tyske strategi har effekt, men den er ikke en totalløsning. Effektiviteten afhænger både af, hvor mange nematoder, der var som udgangspunkt i marken, af fangafgrødens etablering, nedmuldningstidspunktet, og om sorthavren kan holdes ren for ukrudt.

I demomarken her i 2019 på Engesvang Økologi var der ikke synlige angreb af rodgallenematoder i kontrollen, men det skyldes simpelthen, at vækstsæsonen har været så god, at gulerødderne er vokset fra angrebet.

Derfor kunne man kun finde enkelte rodgaller helt ude i spidsen af rødderne.


Der var ingen rodgaller på salaten, men rodgallenematoderne er heller ikke så villige til at angribe planterne på dette tidspunkt på året. Foto: Stig F. Nielsen.


Indikatorplanter

Brug af jordprøver er både besværligt, dyrt og langsommeligt. Derfor har konsulent Emma Christiani Skov, HortiAdvice, arbejdet med at finde en nemmere, hurtigere og billigere metode.

Mange ukrudtsarter er værter for rodgallenematoden, så i teorien skulle man kunne grave ukrudtsplanter op og undersøge rødderne for rodgaller. I praksis er det for besværligt og usikkert

Alternativt kan man tage nogle jordprøver med hjem og så salat i jorden. Når planterne har en vis størrelse, kan man undersøge rødderne for rodgaller. Men heller ikke den metode er nem og sikker.

En sidste løsning er afprøvet ved Engesvang Økologi her i efteråret: Etablering af salat ved såning og plantning i marken, hvor man så på et tidspunkt kan grave planterne op for at undersøge rødderne for rodgaller.

Salaten er fint etableret med et veludviklet rodnet, men rodgallenematoderne etablerer sig normalt ikke i planterødderne om efteråret, idet de risikerer at gå til, hvis planten dør i løbet af vinteren. Derfor er det svært at konkludere, at metoden er anvendelig om foråret.


Sorthavre som efterafgrøde før næste års gulerodsmark. Til højre kontrolparcellen, hvor sorthavren er tydelig mindre udviklet, idet kvælstoffet endnu er bundet til organisk materiale i jorden. Foto: Stig F. Nielsen.


Undgå arealer med nematoder

I projektforløbet nåede man ikke at finde et brugbart alternativ til jordprøverne, så der er ingen vej udenom: Der skal udtages jordprøver til kontrol af markens indhold af nematoder, og de skal udtages i september-oktober.

Som afrunding på markmødet og som en foreløbig konklusion på det omfattende projekt, fastslog konsulent Lars Møller:

- Undgå arealer med rodgallenematoder. Det er nummer ét!


Den sidste afrunding af projektet med en stor tak til de medvirkende avlere, som har lagt arealer og tid til det omfattende projekt: Engesvang Økologi, Peter Sørensen, Grøntsagsgaarden (tidl. DenFood), DanRoots og Gl. Estrup Gartneri. Foto: Stig F. Nielsen.


Fakta

Projektet ’Fangafgrøder mod nematoder i frilandsgrønsager’ har fået

  • støtte af Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter.
  • støtte af Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget.
  • tilskud fra Miljø- og Fødevareministeriets Erhvervsudviklingsordningen 2016 – udviklingsprojekter: "Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne".

HortiAdvices hjemmeside kan man under Projekter -> Landdistrikt projekter medfinansieret af de to gartnerifonde -> Fangafgrøder mod nematoder i frilandsafgrøder finde en lang række artikler, en prisvindende dyrkningsvejledning lavet af Martin K. Hansen samt rapporter fra de enkelte års arbejde og resultaterne heraf.

PROJEKTET ER STØTTET AF