Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Kepaløg, skalotteløg, hvidløg, porrer og forårsløg må behandles med Acrobat Plus mod svampesygdomme i to perioder i 2019. (Foto: Colourbox)

Dispensation til Acrobat Plus i løg og porrer

Svampesygdomme i kepaløg, skalotteløg, hvidløg, porrer og forårsløg må bekæmpes med Acrobat Plus i to perioder i 2019.

Efter anmodning fra HortiAdvice har Miljøstyrelsen givet dispensation til anvendelse af Acrobat Plus til bekæmpelse af svampesygdomme i kepaløg, skalotteløg, hvidløg, porrer og forårsløg i 2019.


Betingelser for anvendelse

 Svampemidlet Acrobat Plus, som indeholder dimethomorph og mancozeb, har fået dispensation på følgende betingelser:

  • Dispensationen gælder i perioden den 26. juni - 23. september 2019 og 12. november - 10. december 2019, hvorefter der er opbevaringsforbud.
  • Må kun anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme i kepaløg, skalotteløg, hvidløg, porrer og forårsløg (løgskimmel i løg og papirplet i porrer).
  • Maksimal dosering er 1,65 kg pr. hektar.
  • Må i løg maksimalt anvendes 4 gange.
  • Må i porrer maksimalt anvendes 3 gange.
  • Må i kepaløg, skalotteløg, hvidløg og forårsløg ikke anvendes senere end 14 dage før høst.
  • Må i porrer ikke anvendes senere end 21 dage før høst.
  • Må ikke anvendes nærmere end 10 meter fra vandmiljøet.
  • Må ikke anvendes nærmere end 2 meter fra veje, boliger, institutioner og offentlige arealer.


Registreringsnummer

Acrobat Plus – registreringsnummer 19-242.


 


Tagget med Plantebeskyttelse