Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Godt 50 interesserede deltog i Åbent Hus-arrangementet i demomarken på Gyldensteen i projektet Sund jord – sunde planter, der drejer sig om efterafgrøder og jordfrugtbarhed i grønsagssædskifter. (Foto: Stig F. Nielsen)

Stor interesse for efterafgrøder og jordfrugtbarhed

Interessen for målrettet brug af efterafgrøder i grønsagssædskifter for at øge jordens frugtbarhed er stor, hvis man vurderer ud fra antallet af interesserede deltagere til et Åbent Hus-arrangement.

Godt 50 interesserede fra hele landet trodsede det kolde og blæsende vejr, som også bød på en enkelt lille byge, da GartneriRådgivningen inviterede til Åbent Hus-arrangement på Gyldensteen.

Godset lægger jord til en større demomark med 18 parceller med forskellige efterafgrødeblandinger tilpasset grønsagssædskifter. Og brug af blandinger er vigtigt – blandt andet af hensyn til biodiversiteten.


Dagens værter: Gyldensteen ved driftsleder Jesper Bloch Nielsen og GartneriRådgivningen A/S ved konsulenterne Karina Frandsen og Richard de Visser. Foto: Stig F. Nielsen.

Øg jordens frugtbarhed

Formålet med demomarken er at inspirere grønsagsproducenter til at etablere efterafgrøder – ikke kun af pligt – men for at øge jordens frugtbarhed.

Det kan man blandt andet gøre ved at bruge målrettede blandinger med flere forskellige arter herunder gerne en eller flere bælgplanter. Her skal det dog bemærkes, at bælgplanter kun kan indgå i de efterafgrødeblandinger, der er frivillige.

På den vel tilrettelagte eftermiddag blev der budt på teoretiske indlæg, fremvisning af forsøgsparceller, indblik i vurdering af jordprofiler i tre gravede huller, avlererfaring med efterafgrøder samt mulighed for at ’sparke dæk’ på en stor Horsch Focus TD.

De engagerede deltagere kom med mange kommentarer, og der blev stillet gode opklarende spørgsmål i løbet af eftermiddagen.


Sammenligning af etablering af efterafgrødeblanding med og uden startgødning: Til venstre uden, til højre med 40 kilo N. Foto: Stig F. Nielsen.


Behovsbestemt pløjning

Gyldensteen driver 750 hektar jord, heraf 450 hektar byg, hvede, rug og med så meget frøgræs som muligt samt 300 hektar med løg og græskar. Der bliver pløjet før løg og græskar, mens resten bliver drevet mere eller mindre pløjefrit.

Godset prioriterer efterafgrøder højt, derfor bliver de etableret med en Horsch Focus TD.
- Når vi skal gøre det, kan vi lige så godt gøre det ordentligt, fastslår Jesper Bloch Nielsen, driftsleder på Gyldensteen.


Ikke alle efterafgrøder er lige velegnede i alle sædskifter: Olieræddike bør f.eks. ikke indgå i et sædskifte med kål, da den blandt andet kan opformere og overvintre kålfluer – og måske kålmøl. Foto: Stig F. Nielsen.

Honningurt er god

I demomarken, som er en JB 4, har der været rug i 2018, hvorefter der er etableret honningurt og rug den 15. august. I 2019 skal her være løg.

Konsulent Karina Frandsen fremhæver honningurt som en af de bedste efterafgrøder, vi har. Den er blandt andet med til at opformere mykorrhizasvampe, som indgår i et samarbejde med rodsvage afgrøder som løg, porrer og kartofler ved at øge røddernes kapacitet og længde.

I de 18 parceller er der anvendt otte forskellige blandinger. Tre af blandingerne indgår med fire parceller hver: Etableret med radsåmaskine, etableret med Horsch Focus TD med 100 procent udsæd henholdsvis 60 procent udsæd samt 100 procent udsæd plus 40 kilo N som startgødning.

Ved gennemgang af de forskellige parceller blev fordele og ulemper af de enkelte arter gennemgået.


Omhyggelig etablering kræves

Udfordringen i mange af dagens grønsagssædskifter er, at indholdet af organisk stof falder, hvorved jorden mister frugtbarhed og dermed også egenskaber som bearbejdningsevne. Derfor er det vigtigt at tilføje jorden organisk stof i form af husdyrgødning, kompost og eller efterafgrøder.

Blandt de mange gode råd, som Karina Frandsen og Richard de Visser gav, kan nævnes:

  • Efterafgrøder skal etableres så tidligt/hurtigt som muligt.
  • Der bør anvendes blandinger – færdigkøbte eller selvblandende – hvori der også indgår bælgplanter for at øge biomasseproduktion, kvælstofindhold i jorden, etableringssikkerhed, de enkelte arters funktionalitet og biodiversitet over og under jorden.
  • De skal etableres ordentligt og omhyggeligt med radsåmaskine eller f.eks. en Horsch Focus.


Landskonsulent Annette Vestergaard, PlanteInnovation, Seges, viser, hvordan man vurderer en jordprofil og giver gode råd om grubning. Foto: Stig F. Nielsen.



Gode råd om grubning

Annette Vestergaard, PlanteInnovation, Seges, hoppede på skift ned i de tre huller, som var gravet i marken, så man kunne se jordprofilen.

Her demonstrerede hun, hvad man skal kigge efter for blandt andet at vurdere roddybde, regnormetæthed og behov for en eventuel grubning.

Er der behov for grubning, så er det vigtigt, at

  • Der kun køres, når jorden er helt tør.
  • Tanden – som skal være smal – ikke går dybere end nødvendigt.
  • Angrebsvinklen er 45 grader.
  • Der køres langsomt.


Arne Gejl, Stroco-Agro, fortæller om fordele og muligheder i en Horsch Focus TD maskine. Foto: Stig F. Nielsen.



Såning af efterafgrøde i afgrøden

Skiftekær Økologi ved Peter Bay på Tåsinge er udfordret af, at der ikke er økologiske husdyrproducenter i nærheden. De importerer 30-40 kilo kvælstof per hektar i form af konventionel husdyrgødning, resten af kvælstofbehovet producerer de ved hjælp af rødkløver eller vintervikke som efterafgrøde.

Peter Bay understregede, at det er vigtigt at etablere efterafgrøden så tidligt som muligt. Derfor har de investeret i en Hatzenbichler radrenser med såenheder med skiveskær og trykruller, så de kan så efterafgrøden i rækkerne i afgrøden. Dermed kan efterafgrøden etablere sig for så at vokse til, når afgrøden er høstet.

På grund af vejret i år, nåede de kun at afprøve systemet i rødbeder, hvor rødkløveren er kommet lige så fint.
- På den måde kan man forlænge vækstperioden for efterafgrøderne med en måned. Vi har meget fokus på at producere kvælstof, fastslår Peter Bay.


Projektet Sund jord – sunde planter er støttet af Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget.

Læs mere om Åbent Hus-arrangementet, efterafgrøder og jordfrugtbarhed i grønsagssædskifter i Gartner Tidende nr. 15, som har tema omkring Voksemedier & Jordforbedring.