Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Konsulent Lars Møller, GartneriRådgivningen, holder et pænt eksemplar af sødkartoffelsorten Erato Orange frem ved et Åbent Hus arrangement den 5. september. (Foto: Stig F. Nielsen)

Sødkartoffelhøsten ser lovende ud

Forsøgsproduktionen af sødkartofler ser noget mere lovende ud i år i forhold til sidste år, hvilket primært skyldes bedre plantemateriale og bedre vejr.

Kun enkelte interesserede havde fundet vej frem til GartneriRådgivningens Åbent Hus-arrangementet onsdag den 5. september i sødkartoffelforsøget, som ligger i Sahl.

De fik til gengæld en grundig indføring i produktionen af sødkartofler af konsulent Lars Møller samt syn for sagen: Det kan godt lade sig gøre at producere sødkartofler i Danmark!


Lars Møller (knælende), HC og Anne Kvist Lindgaard samt Henrik Sørensen, SW Horto, vurderer de fire opgravede sødkartoffelsorter. Foto: Stig F. Nielsen.


Mange, pæne knolde


Efter en introduktion til forsøget blev der under stor spænding skåret huller i ukrudtsdugen, så Lars Møller kunne grave knolde op fra fire forskellige sødkartoffelsorter: Erato Gusto, Erato Pleno, Erato Orange og Erato White.

Overraskelsen var stor! Der var noget under den tætte bladmasse: Fine knolde af forskellige størrelser.

Sorten Erato Orange kunne præstere den største knold på ikke mindre end 798 gram – og planterne skal stå i jorden i cirka tre uger endnu.

Langt de fleste knolde havde dog endnu – og heldigvis – endnu ikke opnået en salgbar størrelse men vil formentlig nå det inden høsten omkring den 1. oktober.


Erato White, t.v., og Erato Gusto. Foto: Stig F. Nielsen.



Hvorfor succes?

Hvorfor lykkedes produktionen så bedre i år end sidste år?

Der er to helt grundlæggende årsager: For det første havde småplanterne, som kom fra Volmary i Tyskland via SW Horto, den rigtige størrelse og var af en langt bedre kvalitet, end dem der kom fra Irland sidste år.

For det andet var den varme sommer 2018 betydelig mere gunstig for sødkartoflernes vækst.


Erato Pleno og Erato Orange. Foto: Stig F. Nielsen.



Fra a til z – ganske kort

Forsøget blev etableret den 11. maj, hvor bedet blev dækket med ukrudtsdug. Inden da var marken pløjet, tilført 135 kg N med husdyrgødning, stenstrengslagt og bedformet.

Den 26. maj blev udplantningsplanterne håndplantet igennem huller i ukrudtsdugen med 30 centimeters afstand i rækken og to rækker pr. bed, hvilket giver et plantetal på 27.000 planter pr. hektar.

Bedene blev straks efter dækket med fiberdug, som fik lov til at ligge indtil medio juli. Fiberdugen har ikke skadet bladene. Forsøget er passet med vanding og er håndluget i plantehuller og kørespor flere gange.

Der blev konstateret angreb af røde bladlus under fiberdugen men en uge efter afdækning, var de væk igen. Der kunne også findes enkelte gammauglelarver.


Erato Gusto og Erato White. Foto: Stig F. Nielsen.


Optagning omkring 1. oktober


Medio august dækkede bladene fuldstændigt over bedene og sporene imellem bedene, og ukrudtsbekæmpelsen kunne afsluttes.

Optagning skal ske omkring den 1. oktober, da der ikke sker yderligere tilvækst – snarere tværtimod. Knoldene er meget skrøbelige og følsomme overfor skader samt knækker let, så de skal håndteres meget forsigtigt.

Efter optagning skal knoldene have en varmebehandling i et par uger til sårheling, hvorefter de kan opbevares i længere tid ved 13-15 grader. I Tyskland bliver sødkartoflerne frilagt med maskine og taget op med håndkraft.


Anne Kvist Lindgaard og hendes far, HC, som selv har etableret 2.000 sødkartoffelplanter i år, er imponerede over den 798 gram store Erato Orange. Foto: Stig F. Nielsen.

Største udfordring

Afsætning, emballage og anvendelsesmuligheder blev også diskuteret. I starten skal man nok satse på gårdsalg eller lokal afsætning, hvor man skal tænke på en emballage, så sødkartoflerne adskiller sig fra de udenlandske sødkartofler.

I Sverige diskuterer man muligheden for at markedsføre svenske friskopgravede sødkartofler som et spændende alternativ til de lagrede sødkartofler.

Til sidst rundede konsulent Lars Møller mødet af med at understrege, hvor den største udfordring i produktion af danske sødkartofler ligger: At skaffe de rigtige sorter med rette udviklingstrin og kvalitet på det rigtige tidspunkt til en fornuftig pris!

Det er hverken ukrudt, klima, sygdomme, jordtype, teknik mv., der er den største barriere for en lokal produktion af sødkartofler. 

  • Udover det nævnte sortsforsøg ligger der parceller med udplantede stiklinger af otte forskellige sorter samt stiklinger af fire sorter stukket i jordpotter. Desuden afprøves en bionedbrydelig plast som alternativ til ukrudtsdugen Mypex, der er en dyr løsning.
  • Projektet er støttet af Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter.

PROJEKTET ER STØTTET AF