Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Sådan ser løgmarker ud i år hos de avlere, der er hårdest ramt af sommerens tørke. Der er udsigt til få og små løg. (Foto: Peder Krogsgaard)

Sløj løghøst efter tør sommer

Forbrugerne må indstille sig på lidt mindre løg efter en varm og meget tør sommer. Avlerne forventer færre tons pr. hektar end sædvanligt.

Løgavlerne i hele Nordeuropa er som følge af det varme og tørre vejr på vej mod en ekstrem dårlig løghøst. For nogle løgavlere bliver høsten katastrofal dårlig.

Efter meldinger om tørkeskader fra hele Nord- og Østeuropa, kan der forventes en høst, der er på 75 procent af en normal høst. Den endelige høst gøres først op i begyndelsen af november.

Det frygtes, at løghøsten endda bliver endnu mindre. Dette betyder desuden, at løgenes størrelse bliver meget mindre end normalt, og at der vil komme til at mangle store løg.


I et normalt år er der mange og også store løg på de danske marker. Foto: Peder Krogsgaard.


Udbytte i Danmark

Her i Danmark svinger de forventede udbytter fra 20 procent af det normale til enkelte avlere med næsten normalt udbytte. Der har været et uhørt stort behov for vanding, hvilket kun enkelte avlere har kapacitet til at mestre.

Der findes danske løgmarker, der er vandet over 20 gange og med totalt op i mod 400 mm. Det er det, der har skullet til i 2018. Sommerens tørke pålægger alle avlere store ekstra omkostninger til vanding m.v.

Håbet er, at indkøbere og forbrugere vil se velvilligt på og acceptere, at løgene er mindre i denne sæson. Løgene sælges normalt i størrelserne 40-60 mm, 60-80mm og over 80 mm. Kunne alle disse klasser rykkes 5-10 mm ned i størrelse, vil det kunne mindske madspildet.

Med afsæt i de klimatiske ændringer vil prisniveauet på løg i Europa de næste år stige.