Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Vindermaden i konkurrencen om Samsøs bedste kartoffelmad fra Restaurant Skipperly med hjemmerøget lokalt rådyr, skalddyrschocon, stenbiderrogn, hjemmebagt rugbrød og naturligvis Samsø-kartofler. (Foto: Jacques Rahr, VisitSamsø)

Samsøs bedste kartoffelmad

Restaurant Skipperly i Ballen vandt kokkekonkurrencen om Samsøs bedste kartoffelmad med en helt igennem sæsonfokuseret kartoffelmad.

Lørdag den 26. maj blev Samsøs bedste kartoffelmad kåret for syvende gang.

Ikke mindre end ni forskellige samske spisesteder stillede op i konkurrencen, som blev afholdt under festlige rammer i Samsø Hallen.


Sæsonfokuseret kartoffelmad

Vinderen blev Restaurant Skipperly i Ballen med en helt igennem sæsonfokuseret kartoffelmad med hjemmerøget lokalt rådyr, skalddyrschocon, stenbiderrogn, hjemmebagt rugbrød og naturligvis Samsø-kartofler.

Andenpladsen gik til Restaurant Behrnt v. Ballen Badehotel, mens tredjepladsen tilfaldt Restaurant Flinchs.

Også i år havde publikum mulighed for at stemme på deres favoritmad, og Publikumsprisen gik i år til Restaurant Dokken.

De glade vindere fra Restaurant Skipperly sammen med det kompetente dommerpanel.
De glade vindere fra Restaurant Skipperly sammen med det kompetente dommerpanel. Foto: Jacques Rahr, VisitSamsø.


Kompetente dommere


Madderne bliver bedømt på komposition, smag, helhedsindtryk og nyhedsværdi, og dommerne er ikke hvem som helst:

  • Den dobbelt Michelinbestjernede kok Paul Cunningham, Henne Kirkeby Kro.
  • Hans Jørgen Buur, direktør for Samsø Grønt.
  • Madskribent og kogebogsforfatter Nadia Mathiasen.
  • Vært Simon Olesen fra Restaurant Palægade.
  • Rasmus Munk fra Restaurant Alchemist.
  • Jesper Koch, der har flere Michelin-restauranter på samvittigheden. 

Konkurrencen arrangeres af VisitSamsø i samarbejde med Samsø Restauratørforening og Samsø Fødevarenetværk, der er en sammenslutning af samske fødevareproducenter, restauratører og avlere.