Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Rema 1000 er begyndt at sælge uperfekte agurker, tomater og peberfrugter i udvalgte butikker som led i en strategi mod madspild. (Foto: Colourbox)

Rema 1000 sælger krumme agurker

I et nyt tiltag for at forhindre madspild er Rema 100 begyndt at sælge uperfekte grønsager, som ellers ville have været blevet kasseret ude i gartnerierne.

Krumme agurker samt misdannede tomater og peberfrugter kommer nu ud og ligge i enkelte af Rema 1000s butikker som led i en strategi for at mindske madspildet.


Spar cirka 15 procent

I samarbejde med organisationen Stop Madspild samt gartnerierne Alfred Pedersen& Søn og Gartneriet Østervang Sjælland starter supermarkedskæden et nyt initiativ, hvor man hele sommeren vil kunne købe de grimme grønsager, som normalt ville blive sorteret fra, til billigere penge.

Besparelsen på 2. klasses-produkterne, som Rema 1000 kalder dem, vil blive solgt til en pris på omkring 15 procent under det, de tager for tilsvarende produkter i kategorien 1. klasse.


25 øre per styk til Stop Madspild

For hver af de uperfekte grønsager, der bliver solgt, vil Rema 1000 donere 12,5 øre til organisationen Stop Madspild. Det samme vil de to gartnerier gøre, hvilket vil sige, at hver solgt grønsag indbringer 25 øre til arbejdet mod madspild.

Ifølge en rapport fra Nordisk Ministerråd er der årligt et spild på 33.000 ton grønsager i dansk landbrug - blandt andet på grund af kvalitetsfejl.


Nyheden er blandt andet bragt i TV-Avisen på DR1 den 17. maj (19 minutter inde i programmet, kl. 18.49).