Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
I dag bliver drueagurker til industri i Tyskland håndplukket af plukkere, som ligger på maven på en såkaldt ’Gurkenflieger’. Nu er der udviklet en plukkerobot, som kan løse opgaven. (Foto: Fraunhofer)

Nyudviklet robot plukker drueagurker

Plukning af drueagurker til industri er et hårdt job. Samtidigt gør nye krav om mindsteløn produktionen urentabel, derfor er der nu udviklet en plukkerobot.

I dag bliver drueagurker til industri i Tyskland håndplukket. Plukkerne ligger på maven på store såkaldte ’Gurkenflieger’ – ’agurkeflyvere’ – som er lange arme, der går på tværs hen over bedene med agurkerne.

Det er både et anstrengende og smertefuldt arbejde at plukke agurker. Samtidig er produktionen ikke længere rentabel, og nogle producenter er begyndt at flytte produktionen til Østeuropa eller til Indien.

De seneste krav om mindsteløn i Tyskland betyder, at producenterne nu er tvunget til at kigge efter alternativer, herunder en forbedret høstteknologi.


Agurkeplukke-robot er udviklet

Nu kan EU-projektet CATCH præsentere en automatisk agurkeplukke-robot, som betyder, at det vil være muligt at fastholde en økonomisk rentabel produktion af drueagurker til industri i Tyskland.

En gruppe forskere tumlede i 18 måneder med udviklingen af den fuldautomatiske drueagurkehøster, som i de første afprøvninger i 2017 gav gode resultater.

Den automatiske drueagurkeplukkerobot i test på ATB-forsøgsstationen Marguardt.
Den automatiske plukkerobot iil drueagurker i test på ATB-forsøgsstationen Marguardt. Foto: ATB.



Let, billig og effektiv


Visionen var at bygge et helt nyt, letvægts og billigt flerarmskøretøj med kameraudstyr, som skulle kunne identificere de modne agurker og bruge sine to arme til blidt at plukke og aflevere agurkerne.

Robotten må hverken beskadige frugten eller afgrøden ved f.eks. at trække planterne op ad jorden. Og så skal den være mindst lige så effektiv, som dens menneskelige modstykke, der kan plukke 13 agurker per minut.


Kunstig intelligens


Den største udfordring har været at udstyre robotten med kognitive færdigheder, det vil sige at den skal kunne tillære sig egenskaber og løse problemer. For eksempel få den til at efterligne menneskets brug af begge arme samt at kunne genkende agurkerne under planternes blade. En udfordring som er svær på grund af varierende lysforhold.

Forskerne har ved hjælp af videooptagelser analyseret, hvordan menneskernes hænder bevæger sig under plukning og har beregnet med hvilken kraft, agurkerne skulle trækkes af rankerne. De har også søgt efter agurkesorter, som var mest velegnede til den automatiske høst.

Med et multispektralt kamera og intelligent billedbehandling hjælpes robotten med at lokalisere agurkerne og guide robottens arme til at plukke dem. Det anvendte udstyr kan finde og lokalisere 95 procent af agurkerne.


Lovende tests


I sæsonen 2017 kunne de første tests i mark og væksthus foregå med forskellige typer og sorter af drueagurker. Der er afprøvet tre prototyper af gribearme:

  • En griber baseret på vacuumteknologi.
  • En bionisk klo eller griber (Fin Ray®).
  • En specialbygget ’agurkehånd’ baseret på en OpenBionics robothånd.

Høstrobotten gjorde det ganske godt, men der er endnu nogle udfordringer – genkendelse af agurker og stilkproblematikken – der ikke er løst optimalt.

Udbedringen af disse lader ikke vente på sig, da interessen for maskinen er stor, så letvægtsrobotten vil blive færdiggjort, og projektpartnerne gøre den kommerciel tilgængelig, skriver Gartenbau Profi og Fraunhofer.


Fakta

  • CACTH – som står for ‘Cucumber Gathering – Green Field Experiments”, er støttet af EU’s robotforsøgsprojekt ECHORD++ Experiments (The European Coordination Hub for Open Robotics Development).
  • Blandt øvrige partnere er Fraunhofer IPK, The Centre for Automation and Robotics (CAR) CSIC-UPM i Spanien og The Leibniz Institute for Agricultural Engineering and Bioeconomy.