Vi bruger Cookies

Ved at benytte gartnertidende.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Lammefjordens gulerods- og kartoffelavlere er med til at øge opmærksomheden omkring brystkræft med deres særlige Støt Brysterne emballage. Produkterne er at finde i bl.a. COOP-butikker, Meny og butikker under Salling Group.

Lammefjorden igen med i Støt Brysterne

Kartofler og gulerødder fra Lammefjorden sælges til støtte for Kræftens Bekæmpelse.

For fjerde gang er Lammefjordens Grøntsagslaug med på holdet, når kampagnen Støt Brysterne ruller ud over Danmark i seks uger med start i uge 36.

Som i de foregående år vil særlige Støt Brysterne poser med kartofler og gulerødder være at finde i dagligvarebutikker landet over.

For hver pose, der sælges, giver grønsagsproducenterne på Lammefjorden 50 øre til Kræftens Bekæmpelse, som står bag kampagnen.

Grønsagsproducent Hans Møller Olsen, Almegaard, der er formand for Lammefjordens Grøntsagslaug, glæder sig over, at både avlere, pakkerier og detailhandel for fjerde gang bakker op om Støt Brysterne.
Grønsagsproducent Hans Møller Olsen, Almegaard, der er formand for Lammefjordens Grøntsagslaug, glæder sig over, at både avlere, pakkerier og detailhandel for fjerde gang bakker op om Støt Brysterne.


Godt samspil med butikkerne

- Der har i alle årene været fuld opbakning fra medlemmernes side, siger Hans Møller Olsen, formand for Lammefjordens Grøntsagslaug. Det gælder både gulerods- og kartoffelavlerne og de virksomheder på Lammefjorden, som pakker produkterne.

- Vi er også taknemmelige for, at detailhandelen igen er med på den gode idé og sørger for at få vores Støt Brysterne-poser præsenteret på den bedst mulige måde for forbrugerne, siger Hans Møller Olsen.

Lammefjordens Støt Brysterne kartofler og gulerødder kan i de næste seks uger købes i bl.a. COOP-butikker, Meny og butikker under Salling Group.

- Butikkerne har bestemt medvirket til, at vi i de tre foregående år har kunnet støtte den gode sag med ganske pæne beløb. Og frem for alt har forbrugerne også bakket vores initiativ op, hvilket vi både er stolte og taknemmelige over, siger Hans Møller Olsen.


Fakta

  • Gulerødder og kartofler er to dominerende produkter fra den inddæmmede del af Lammefjorden i Nordvestsjælland. Det er et areal på 55 kvadratkilometer.
  • 2017 er 15. år, hvor Kræftens Bekæmpelse kører kampagnen Støt Brysterne i efteråret. I Danmark lever omkring 64.400 kvinder med brystkræft.